Min TV dag 20-2
Så er der dansk fodbold, hvis ellers banerne er til at spille på.
18:30 TV Avisen med Sporten og Vejret. Kl. 19 starter vi weekenden med ”Disney sjov”. Se det med børn eller barnlige sjæle. Jeg optager det sikkert, da der kommer fodbold, og det kan jeg ikke optage. Kl. 20 X Factor. I sidste uge var det noget overraskende Nanni der blev sendt hjem. Jeg havde helt bestemt troet at det var en af grupperne, men de klarede sig overraskende godt. Jeg tror dog, at der ryger en denne gang, for så gode er de heller ikke. Der var to af de unge der skuffede fælt, og det var pigerne. Man skal passe på med at tage dem med i showet alt for unge. Efter min mening burde alderen mindst være 18 år. Det er jo store børn der deltager, og vi skal passe på vores børn, og ikke udsætte dem for mediernes søgelys. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vejr. 21:25 ”X Factor afgørelsen”. Nu bliver det afgjort, hvem der skal i omsang. 21:25 komedien ”One for the Money”, med Katherine Heigl. Hun spiller Stephanie, der lige er blevet skilt. Hun har nu pengeproblemer, og må derfor tage et job på et kautionskontor. Der kommer hun i kontakt med nogle tvivlsomme typer. Hun får bl.a. til opgave at opspore den eftersøgte Morelli, ohg det bliver lidt af en opgave. 23:15 er der atter gensyn med ”Dangerous Minds” med Michelle Pfeiffer. Hun spiller den tidligere marinesoldat LouAnne, der skal undervise en specialklasse, hvilket bliver noget af en opgave, da der i den er samlet skolen værste rødder. Hun trænger dog igennem til nogle af dem.
TV2 sender kl. 20 ”Kandidaten” med Nikolaj Lie Kaas, Tuva Novotny og Kim Bodnia. Jonas der er forsvarsadvokat, bliver mistænkt for mord. Efter en våd nat i byen, ender han på et hotelværelse med en ung dame. Da han vågner næste morgen, ligger den unge dame brutalt myrdet på gulvet. Jonas stikker af, for nu vil han prøve at rense sit navn. Han finder ud af at han er fanget i et stort spil, der trækker spor tilbage til faderens mystiske død. 21:45 er der gensyn med ”Goldfinger” med Sean Connery. Goldfinger er en slem spekulant, og han truer verdensøkonomien. Ikke nok med det, har han planer om at bryde ind i USA’s gulddepot, nemlig Fort Knox. Det skal Bond forhindre, og han får hjælp fra en nydelig dame. 23:40 dramaet ”Moneyball” med Brad Pitt. Filmen er baseret på en autentisk historie. Der er ikke penge til at købe en masse dyre spillere i baseballklubben Oakland Athletics. Så der må tænkes kreativt. I stedet ansætter man det matematiske geni Peter Brand. Han laver en masse statistikker, så hjælper på holdets resultater. Det dog ikke populært hos træneren. Baseball er en stor sport i USA. Jeg har da selv spillet rundbold, men der var der aldrig så mange tilskuere.
DR2 har gensyn med dramaet ”Doubt” med Meryl Streep, Amy Adams og Philip Seymour Hoffman. Vi er tilbage i 1964, hvor søster Aloysius styrer en katolsk skole med hård hånd. Det vil præsten Flynn prøve at lave om på. efter den strenge søsters mening er han lidt for gode venner med eleverne på skolen, så derfor vil hun have ham ud.
DR3 sender 21:50 en rigtig mandefilm, nemlig ”The Godfather” med Al Pacino og Marlon Brando. Filmen handler om familien Corleone. Familiens overhoved er Don Vito. Han er en ledende skikkelse i mafiaen, og har stor indflydelse i samfundet. Hvis du ikke har set filmen, så gør det endelig.
DR K sender 20:55 actionfilmen ”Tiger på spring – drage i skjul”. Li, der er fægtemester var ellers gået på pension, for at dyrke kærligheden, men da et magisk sværd bliver neglet, må han i aktion igen, sammen med sin store kærlighed. De skal jagte en slem fægtemester, nemlig Jade Ræv. Der er en amsse flotte kampscener i filmen.
Charlie har en god krimi på programmet 21:45, hvor du kan se ”Inspektor Lynley – hævnens nat. På et skotsk landsted er en teatertrup ved at indøve en ny forestilling. Forestillingens dramatikker, bliver brutalt myrdet. Det er en sag for Lynley og Havers. Det viser sig at Lynleys gode veninde er blandt de mistænkte.
Min TV dag slutter med en sci fi film, nemlig ”Starship Troopers” med Casper Van Dien og Denise Richards. I en fjern fremtid er jordens befolkning i krig mod nogle slemme kæmpe insekter fra planeten Klendathu. Man ved ikke ret meget om bæsterne, men man er sikker på de er ude efter at dræbe alle mennesker.
Her i huset skal vi se X Factor, for der er meget talent i denne sæson. Senere finder vi sikkert en god krimi, og det bliver sikkert nok på Charlie – fruens foretrukne TV station. De sender gode krimier, men de fleste er genbrug. Så er det weekend, og den skal bruges på så lidt så muligt. Det er vigtigt at huske at slappe af, frem for at fare rundt. Mange med børn skal huske ikke at være alt for aktive, men tage det med ro, og hygge sig med børnene – det er kvalitetstid.
Kommentarer
Min TV dag 20-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>