Min TV dag 19-2
Også lidt fodbold i dag. Hvor der er kampe fra Europa League.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 dem korte TV Avis. Kl. 20 ”Skattejægerne”, hvor nogle opkøbere er på jagt efter et godt fund. 20:30 ”Timm og gryderne”. Timm skal denne gang prøve at lave vietnamesisk mad. Kl. 21 ”Kontant: Laser-legetøj giver øjenskader”. De populære laserpenne skaber mange problemer. De giver nemlig øjenskader, og flere og flere børn før øjenskader. Det er utroligt at forældrene ikke skrider ind, det er jo på det nærmeste omsorgssvigt. Øjenlægerne har nu slået alarm. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Bag Borgen: Terror i Danmark – kampen mod radikalisering”. Der skal skrides ind mod den øgede radikalisering, men hvad skal gøres? Er det måske ved at være for sent? 22:20 Sporten. 22:30 ”Hercule Poirot: Ebbe og flod”. Da rigmanden Gordon dør, arver hans unge enke hele formuen. Den unge Rosaleen er nu enke for anden gang. Gordons familie er utilfredse med at den unge dame arver det hele, så de hyrer Poirot til at finde ud af, hvordan enkens første mand kom af dage, og om han i det hele taget er død.
TV2 er med til at promovere EB kl. 20 i ”Ekstra Bladet – uden for citat”. De har nemlig brug for al den hjælp de kan få, for det ser ikke godt ud for den trykte presse, da deres oplag er i frit fald. Det er en lidt trist udvikling, men mange finder deres nyheder på nettet eller på TV eller streaming. 21:05 ”Station 2: Teenagere bag tremmer”. I USA er der over 70.000 unge bag tremmer. I staten Indiana prøver man med et behandlingsprogram, frem for bare en straf, hvor de unge sikkert bliver endnu mere forhærdede forbrydere. Hvis de gennemfører programmet, så får de deres straf nedsat. Det er en god idé at behandle. Det burde vi gøre endnu mere i det danske straffesystem. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne og 22:45 Natholdet med Anders og duoen Klumben & Raske Penge. aner ikke hvem de er, men det får jeg at se, hvis jeg ellers skal se TV2, for det sker ikke alt for tit.
Det er min store DR2 aften. Kl. 20 begynder jeg med ”Debatten” med Clement. Mon ikke der skal diskuteres lidt om terror eller mistrivsel blandt indvandrere? Kl. 21 ”Detektor”. Her kigges der nærmere på besøget af Dalai Lama, og hvad en audiens hos statsministeren kunne koste. Thomas Buch-Andersen kigger også på om vi har Europas ældste bilpark, det tvivler jeg på. måske for 10 år siden, men efter der blev indført periodisk bilsyn, blev der skrottet mange vrag.
Kl. 22 ”Monte Carlo på DR3”. 22:30 komedien ”High Heels and Low Lifes”, med Minnie Driver og Mary McMormack. En bande er ved at planlægge et bankrøveri. Det overhører veninderne Frances og Shannon, hvis de havde været smarte, var de gået til politiet, men i stedet prøver de at afpresse røverne. Det giver pigerne lidt problemer.
Der er på Zulu 20:50 gensyn med ”Avatar” med Sam Worthington, Zoe Saldana og Sigourney Weaver. Hvis du ikke har set filmen, så grib chancen nu, for det er en særdeles flot film med effekter i høj klasse. Den fik en blandet modtagelse hos medier og biografgængere.
Det er min DR2 aften, men der er også lidt fodbold der trækker. Nå, men DR2 kan jeg gense på DR.DK, og det er ganske gratis. Jeg fatter ikke at de mange betalingstjenester er så populære – helt gratis er de jo ikke. Man kan da ellers finde meget guf på nettet, uden beregning. Vi bruger efterhånden alt for mange penge på medier, og de apparater vi skal bruge til dem. Jeg vil nødig regne ud, hvad vi har for af elektronik, det er sikkert alt for mange penge. der burde være en enklere måde at leve på, end at lade medierne styre os.
Kommentarer
Min TV dag 19-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>