Min TV dag 2-5
Det er weekend – så masser af fodbold. Du kan også se EM kval kampen mellem Danmark og Hviderusland. De danske håndboldherrer skal prøve at kvalificere sig til EM, og det skal nok gå. Danskerne vandt den første kamp i Hviderusland. TV2 sender kampen kl. 20.
DR1 sender kl. 20 ”Downton Abbey V”, hvor du atter kan følge livet på et engelsk gods. Du kan følge både herskab og tjenestefolk. 20:50 er der gensyn med Barnaby. En ung musiker, Zoe, prøver at blive optaget på en musikskole for unge musikere med ambitioner. En dag ser hun at en kvinde efterlader et spædbarn på flodbredden, for selv derefter at hoppe i. da Barnaby kommer, er der hverken spor af barn eller kvinde. Senere prøver nogen at myrde Zoe. 22.20 ”Vera. Skjulte dybder”. Vera skal denne gang efterforske en sag om en ung mand på 15, der er fundet kvalt, og sat i et badekar med vilde blomster. Ikke lang tid efter, finde en ung kvinde dræbt på samme måde.
På TV2 er der jo håndbold kl. 20. Kl 22 kan du se ”Wild Wild West”, med Kevin Kline og Will Smith. De to skal forhindre et mordforsøg på den amerikanske præsident, som den onde opfinde Dr. Loveless har planer om, for derefter at herske over hele verden.
DR2 sender fra kl 20 ”DR2 Tema: Hurra for krisen i parforholdet”. Det er ikke nogen enkel opgave at får et parforhold til at holde, så derfor giver mange op, men ikke alle. Det er selvfølgelig en nem løsning bare at skride, men det er heller ikke let, at skal til at starte forfra med en ny partner.
Der er atter tysk sødsuppe på Charlie, hvor du 18:50 kan se ”Krydstogtskibet – Maldiverne”. Kaptajnens gamle ven har lagt sit liv om, efter at han var alvorlig syg. Han har samlet en masse venner for at takke dem. De ved bare ikke at det er ham der har inviteret dem. 20:50 er der danskpop musik- her kan du se ”En aften med – Klaus & Servants”. Dem kan du høre spille på ”Stars” i Vordingborg. 21:40 ”10 jeg kan li’” med Tamra Rosanes. Hun skal fremføre sin liste over yndlingsmusik. Mon ikke der er lidt country med?
Kanal 4 viser kl 21 det romantiske drama ”Broerne i Madison County” med Clint Eastwood og Meryl Streep. Vi er tilbage i 1965, hvor fotografen Kincaid er kommet til Madison County, for at fotografere de enestående broer. Ved en tilfældighed møder han Francesca, hvis mand og børn lige er kørt til et dyreskue, hvor de skal være i fire dage. De to bliver draget af hinanden. Hun ser i ham eventyret, mens han endelig har fundet kærligheden – for en kort stund.
Atter ikke det vilde at skrive om, men vi ender sikkert med at se Barnaby på DR1. hvis konen ikke vil se musik på Charlie. Danskpop er ikke lige min stil. Jeg er ellers åben for en del genre, men der er grænser. I det hele taget er der ikke meget musik på de landsdækkende TV Stationer. Det ville være rart med lidt mere, og ikke kun klassisk på DR K, og pop på Charlie. Der er meget andet godt musik, men det er måske for dyrt at sende, for alt handler jo om penge – trist.
Kommentarer
Min TV dag 2-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>