Min TV dag 19-4
Også i dag masser af fodbold, men det er ikke noget nyt. 21:30 er der en play-off kamp fra NBA, og det er garanti for god basket, med spektakulære scoringer.
DR1 sender kl. 20 første del ”Dronning Margrethe”. Dronningen har oplevet en del gennem hendes liv, og det beretter hun om. Hun er en fremragende fortæller, og er bestemt ikke kedelig at høre på. jeg er en af dem, der ikke jubler højlydt over kongehuset. Det trænger til at blive moderniseret ret kraftigt, og de brude vise mere samfundssind. Når vi skal spare, burde de som den førende familie gå først med et godt eksempel, men det gør de ikke. de skal tage sig lidt sammen, som alle på overførsel jo skal i disse tider. 21 Søndag kigger på ensomhed. Der er alt for mange ensomme mennesker i det danske samfund, specielt i de større byer, hvor man ikke kommer hinanden så meget ved. Det er en travl og kold verden vi lever i. 21:40 Fodboldmagasinet, hvor der er mål fra ind og udland. 22:10 kan du se den svenske krimi ”Maria Lang: Mordet på landsbykirkegården”. Puk og Eje er gæster hos en præst, da det banker på døren. Her fortæller den nydelige Barbara, at hendes mand er blevet væk. Han findes myrdet, så nu går sladderen. 23:45 ”Kode for mord”. Susan, Millie , Lucy og Jean, arbejdede under den 2, verdenskrig med at bryde tyskernes koder fir efterretningstjenesten. Efter krigen vendte kvinderne tilbage til det civile liv. Vi er nu i 1952, og en morder er løs. Susan mener, at hun kan bruge sine gamle evner til at fange morderen, men politiet tager hende ikke alvorligt. Hun samler de gamle kollegaer, og de skal nu prøve at forudse morderens næste træk.
TV2 sender atter kl. 20 ”Hvem vil være millionær?”, hvor der atter skal spilles penge ind til hjælpeorganisationer. Kl. 21 den amerikanske komedie ”Et nyt liv” med Katherine Heigl og Josh Duhamel. Da Alison og Peter omkommer i en ulykke, skal skørtejægeren Eric og den neurotiske Holly, tage sig af deres 1årige gudbarn. De flytter sammen, på trods af at de ikke bryder sig om hinanden, men barnet skal hjave en god og sund opvækst. De finder hurtigt ud af, at det ikke er nogen nem opgave at opfostre et barn. 22:55 kan du se 10. del af krimiserien ”Fortitude”. Kommissær Morton bliver skudt i maven af Henry. Liam skal afsløre, hvorfor nogel af områdets beboere udviser en særdeles voldelig adfærd. Resultatet får guvernøren til at sætte byen i karantæne.
DR2 sender kl. 20 ”Free The Mind – Sæt sindet fri”. Det er en fortælling om, hvordan en hjerneforsker, hjælper tre mennesker, ved fysisk at ændre deres hjerner. Hjernen er nemlig ikke så genial som vi går og tror. Det får os ofte ud på et vildspor, fordi den ikke kender til alt. Derfor skal vi fodre den med så meget som muligt, så den ikke laver alt for mange numre med os. Kl 21 kan du se ”Quizzen med Signe Molde”, der kigger på ugen der gik. 21:30 ”Næste uges TV”. Anders Lund Madsen og Poul Nesgaard kigger på, hvad der kommer af guf i tossen.
DR3 sender kl. 21 anden del af ”The Knick”. Vi er tilbage i omring år 1900, og vi er i New York. Den stofafhængige overlæge Thackery opsøges af en gammel veninde. Hun vil have en hudtransplantation, da hendes ansigt er blevet vansiret. Edwards, den sorte reservelæge, har kun mødt modgang på hospitalet, og ender med at afreagere på en bar.
DR K sender 21:05 den prisbelønnede film ”It’s a Blue World – Hans Henrik Lerfeldt”. Den talentfulde maler blev kun 42 år. Han levede et liv i misbrug og smerte. Det er en ny version af filmen, hvor der er klippet samtaler ind mellem Lerfeldt og Christian Kampmann. En spændende kunstner, der døde alt for tidligt.
Min TV dag slutter på Canal 9, hvor du fra kl 23 se 5 afsnit af M*A*S*H.
Vi skal helt sikkert se DR2 om hjerneforskeren, og hvordan man kan påvirke hjerner. Det er særdeles interessant, for hjernen snyder os dagligt. Efter den er der svensk krimi på DR1, og de plejer jo at være ret så gode. Så gik den weekend, og en ny uge truer. Dagen er tiltaget med 7 timer og 27 minutter – dejligt med alt det lys.
Kommentarer
Min TV dag 19-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>