Dagens fodbold 20-4
Dagens fodbold kigger nærmere på rundens sidste kamp i Superligaen. Det er et særdeles vigtigt opgør for begge klubber i hver sin ende af Superligaen. Det er nemlig kampen mellem Esbjerg og Randers, der har hver deres dagsorden. Esbjerg skal undgå nedrykning, mens Randers gerne vil have lidt metal, eller en tur ud i Europa.
Esbjerg er ved at blive grundigt sovset ind i nedrykningskampen, specielt nu, hvor FCV er begyndt at hente point. Esbjerg er nummer 10 med 27 point, og har inden dagens kamp kun 5 point ned til FCV. Esbjerg skal se at få nogle sejre på kontoen, for ellers kan det gå galt. Det regner jeg dog ikke med kommer til at ske for Esbjerg, men det samme sagde jeg om AGF i sidste sæson. Hvis Esbjerg rykker ned, er det på grund af grådighed. Der er ganske enkelt blevet solgt alt for mange spillere, uden der er fundet gode erstatninger. Desuden tager det også tid at spille et nyt hold sammen. På hjemmebane er Esbjerg heller ikke ret gode med 15 point for 12 kampe og en score på 16-13. ikke mange mål, men der scores ikke nok i Superligaen. Esbjerg er nu heller ikke ret formstærke. De tabte i sidste runde med 3-1 ude mod Hobro, og har kun hentet 1 sejr, 1 uafgjort, 4 nederlag og en score på 7-13 i de sidste 6 kampe. Erik Friberg er ude med karantæne, da han har været slem. Lasse Rise er tvivlsom til kampen, da han stadig bøvler med sin ankelskade. Esbjerg spillede en nogenlunde kamp ude mod FCK i pokalen. De takter, og mere til skal de vise mod Randers, hvis de vil have point, og overlade 10. pladsen til OB.
Randers er stadig med i toppen af Superligaen med 37 point. De vil så gerne have en medalje, men med deres præstationer her i foråret, ser det ikke alt for let ud. Spillet har ikke været godt nok. At få en medalje er ikke en umulig opgave, da de møder de andre medaljeaspiranter i de sidste kampe. derfor skal et bundhold som Esbjerg besejres ellers er det farvel til top 5. På udebane er Randers rimelige med 18 point i 12 kampe og en score på 12-9. Pointhøsten er ok, men scoren er elendig. Det undrer mig, for Randers har nogle gode offensiv spillere, men de bliver måske ikke brugt på den rigtige måde. Hos alt for mange superligatrænere handler det først og fremmest om at forsvare, og leve af omstillinger. Lad os håbe at Hjulmand snart får et Superligamandskab, for han har en bedre fodboldfilosofi end Ove P, og de andre fortidslevn. I de sidste 6 kampe er det kun blevet til 3 uafgjorte, 3 nederlag og en score på 6-9. Sådan vinder man ikke medaljer. De måtte i sidste runde nøjes med 1-1 mod FCV. Det er selvfølgelig fremskridt at de er ubesejrede i de sidste tre kampe, men det er med 3 x 1-1. Et point er bedre end slet ingen point. Der skal andre boller på suppen, hvis de vil være med i toppen. Der mangler tænding på holdet og ikke mindst glæde ved at spille fodbold. Randers bør kunne få point med hjem.
Randers har vundet sæsonens to første kampe med 1-0 ude og 3-2 hjemme. Randers har et godt tag på Esbjerg. I de sidste 10 indbyrdes kampe har de nemlig vundet 8 – Esbjerg kun 2. bedste odds på Esbjerg er 2,60, uafgjort 3,35 og 2,90 på Randers. Måske skulle man satse en tier på Randers? Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl 19.
Glæd dig til ugen der kommer, hvor du kan se europæiske kampe.
Kommentarer
Dagens fodbold 20-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>