Min TV dag 18-5
Også lidt fodbold i dag.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores blæsevejr – vil have varme nu. Myndighederne bør skride ind. 19:05 Aftenshowet og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”I Hus til halsen”. Anders og Jesper skal hjælpe et par der er gået fra hinanden, med at få deres hus solgt. Det har de prøvet på i 6½ år. De har ikke råd til at flytte fra hinanden, før at hytten er solgt. Det må være mere end vanskeligt at bo sammen, når der ikke er noget forhold mere, men fornuftigt nok, frem for bare at lade økonomien svømme, som tit ender med en tvangsauktion.20:45 anden del af ”Da krigen kom til Toftlund”. 100 flygtninge kommer til Toftlund, og det er ikke alle lige tilfredse med. Det er dog positivt at der kommer arbejdspladser og omsætning til udkantsområderne. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Med cowboyhat og livet på spil”. Mange amerikanere drømmer om at blive en ægte cowboy, og deltage i Bull riding. Der er mange penge i den sport, så derfor bliver den vildere og vildere. 22:20 Sporten. 22:30 er der gensyn med ”Unge Morse”. Vi er i Oxford, og året er 1965. den unge Morse vender tilbage til den by, hvor han studerede. Han starter hos politiet med en sag om en forsvunden 15årig pige.
TV2 har ny serie på tapetet kl. 20, hvor du kan se 1. del af ”Hjørdis”. Hun har gang i en temauge om mobning, men ikke alt går ikke lige efter planen. 20:35 tredje del af ”Kampen om det tunge vand”. Første forsøg på at ødelægge Norsk Hydros fabrik er slået fejl, og tyskerne ved nu, at fabrikken er et mål. De forøger bevogtningen, men sabotørerne har gang planlægningen af et nyt forsøg, for ødelægges skal den. 21:25 ”Danmarks dejligste slotshoteller”. Så skal der atter reklameres for nogle flotte hoteller. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:29 Regionerne 22:45 Bangkok Airport.
På DR2 kan du kl. 20 se ”Krasnik og kapitalismen – et møde med Lars Seier Christensen”. Seier er manden med pengene bag Liberal Alliance. Han er betonliberalist, og en farlig mand. Han mener at Danmark er en socialistisk stat – manden er helt væk fra vinduet. Sidste jeg kiggede ud af vinduet,så det hele meget grønt og blåt ud. 20:45 ”Alternativ behandling – hjælper det? Lasse og lægerne skal kigge på alternativ behandling til kræftbehandling. Det handler mest om at give de alvorligt syge en bedre livskvalitet. 21:30 ”Forført af OW Bunker”. Mange mennesker har mistet formuer i det skandaleramte OW Bunker, da de troede det var en solid virksomhed, hvilket det var på et tidspunkt, men så begyndte nogle at gå ind på et marked, der var for risikabelt.
Kl. 22 Monte Carlo på DR3. 22:30 kan du se dramaet ”Nation”, med Christina Ricci. Hun spiller Lizzie, der er på vej mod en depression. Disse bekæmpes med sprut og piller, hvilket ikke er smart. Hun kommer på prozac, og mister kontrollen med sit liv.
Charlie han krimi på plakaten 20:50. Her kan du se ”Rebus – Spøgelsesbyen”. Da politimanden Jim findes død, chokerer det hele politistyrken. Det tyder på selvmord, men der er noget der ikke stemmer. Rebus kommer på sporet af en dømt pædofil, der har en forbindelse til Jims familie.
Er du vild med stjernekrigsfilm, så skal du skifte over på Kanal 5 kl. 21. Her kan du se ”Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende” med Ewan McGregor, Nathalie Portman og Liam Neeson. Det er den sædvanlige historie om det gode mod det onde, og ikke mindst magt.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk fra kl. 22 – det er en god krimi, og ikke mindst speciel.
Så fik vi gang i en ny uge, efter lidt fridage. I vanlig stil, fik jeg ikke lavet det, som jeg havde planlagt. Nå, men det må jeg kigge på i næste weekend, måske. Jeg fik dog slappet en del af, da vejret ikke var det bedste, så sofaen er blevet godt brugt, men det også det fridage handler om – ikke at fise rundt som en åndsvag. Husk det.
Kommentarer
Min TV dag 18-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>