Min TV dag 18-1
Lidt fodbold er der da, men også håndbold. Håber på en lidt bedre kvalitet i danskernes kamp mod Saudi Arabien, for det var en gru at kigge på i anden halvleg. Det kræver en undskyldning fra spillerne, håber ikke det er noget de fik penge for. Kampen kan du se på DR1 fra kl. 21. DR1 sender kl. 17 en storkamp fra VM, og det er opgøret mellem Tyskland og Rusland. Der er også to kampe fra NFL, og det er kampen om, hvem der skal i Super Bowl.
21 Søndag på DR1, som kigger nærmere på de lave oliepriser, som gør ondt på de lande der ikke eksporterer meget andet end olie, det er specielt Rusland og Norge der er lidt på den. Norge har dog vøret så fornuftige at spare lidt op til dårlige tider, det har russerne ikke, og det skulle de måske se at får gjort. Russerne har dog mange andre råvarer, som de skulle se at få brugt. 21:40 VM i Qatar. 21:50 ”Hele Danmarks Mikkel”, i fredags havde han intet at byde på. 22:35 ”Sebastian Bergman: Børnemorderen”. Sebastian skal denne gang en til Skåne, hvor en gammel sag skal opklares. Det er Ludvig der er blevet myrdet. Han var kendt for at bortføre mentalt handicappede bør, for senere at myrde dem. Ikke langt fra hans lig findes en lille pige død. Hvad mon der er sket?
TV2 har kl. 20 gensyn med ”Toppen af poppen”, hvor det er Lars H.U. G der er i centrum. Kl. 21 den danske romantiske komedie ”Sover Dolly på ryggen?” med Lena Maria Christensen og Nikalaj Lie Kaas. TV Værten Anne har opgivet at finde den eneste ene, som kan passe ind i hendes kontrollerede liv. Hun vil gerne være mor, så hun lade sig kunstigt befrugte. Hun bliver dog nysgerrig i at kende donorens identitet, men der er to der kan være donoren, og de er vidt forskellige. Ikke nok med det, så bliver hun forelsket,. Så hendes ellers så perfekte liv er ved at udvikle sig til noget rod – herligt.
DR2 sender fra kl. 21 to afsnit af ”Bankerot”, og der er virkeligt gang i den.
DR3 sender kl. 21 thrilleren ”The Son of No One” med Channing Tatum og Katie Holmes. Jonathan, som er en ung betjent, bliver udstationeret i en af New Yorks mere barske bydele. Her roder han op i en gammel sag, efter et tip. Det bringer både ham selv og konen i fare.
Charlie har 20:45 gensyn med ”Forelsket i København, med bl.a. Siw Malmkvist og Henning Moritzen. Jazzdirigenten Jan kommer tilbage fra Sverige efter en mislykket turne. Han har ingen penge, så han låner onklen lejlighed, mens han er i Japan. Han udgiver sig for onklen,. Da en nydelig ung svensker kommer for at få sangtimer. Problemet er bare at han forelsker sig i hende, så han får et forklaringsproblem.
Zulu sender 20:55 ”Along Came a Spider” med Morgan Freeman og Monica Potter. Fra en meget fin privatskole i Washington DC, bliver en pige kidnappet. Det er en sag for retspsykologen Alex og Secret Service agenten Jessie. Det er en datter af et kongresmedlem der er kidnappet, og det gør sagen mere bøvlet.
Hvis man ikke er til sport, så må man nøjes med TV2, som har en dansk komedie på programmetDR1 har dog 21 Søndag, som helt bestemt kan anbefales. Ellers er det en ny uge der truer. Nu skulle der komme lidt vinter, og det er vi ikke meget for. Dagen er ellers tiltaget med 45 minutter, så vi nærmer os de lyse tider.
Kommentarer
Min TV dag 18-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>