Dagens fodbold 18-1
Dagens fodbold kigger på en kamp, ud af de 14, jeg har mulighed for at se. De andre er ganske enkelt ikke specielt interessante.
Vi tager en tur til England, hvor Man C har besøg af Arsenal. Man C jagter Chelsea på 1. pladsen. Man C er nummer 2 med 47 point og en score på 45-20. De er 2 point efter Chelsea, så der er spænding om, hvem af de to der snupper mesterskabet, for jeg regner ikke med at de andre tophold har det der skal til, for at lege med om mesterskabet. Man C har sendt nogle spillere til de afrikanske mesterskaber. Det er dårlig toming, at det mesterskab spilles midt i de store europæiske ligaers turnering. På hjemmebane er Man C nogenlunde med 7 sejre, 2 uafgjorte, 1 nederlag og en score på 20-9. I deres sidste PL kamp måtte de nøjes med 1-1 ude mod Everton. Man C er ubesejrede i de sidste 6 kampe med 4 sejre, 2 uafgjorte og en score på 13-6. Heller ikke Man C er glade for at score alt for mange mål. Man C har en særdeles stærk trup, og burde på hjemmebane kunne besejre Arsenal, men let bliver det ikke.
Arsenal har kontakt til toppen på 5 pladsen med 36 point og en score på 37-25. Arsenal har stadig en del spillere skadede, nemlig 7 stykker der er tvivlsomme, mens nogle er ved at være i gear igen. På udebane er Arsenal ikke ret gode med 4 sejre, 3 uafgjorte, 4 nederlag og en score på 16-15. det er for 11 kampe, og er ikke noget at prale af. Arsenal vandt deres sidste kamp med 3-0 hjemme over Stoke. I de sidste 6 kampe er det blevet til 4 sejre, 1 uafgjort, 1 nederlag og en score på 13-7. Arsenal er på vej i den rigtige retning, efter at flere af de skadede spillere er kommet tilbage i truppen. Mon ikke at Arsenal kan holde sig i top 4?
Sidst de to hold mødte hinanden blev det til 2-2, og lige bliver det sikkert igen. Bedste odds på Man C er 1,82, mens bedste på Arsenal er 4,60. Uafgjort kan give op til 4,00. Ganske pæne odds, måske en tier på Man C? Kampen kan du se på 3 Sport 2 fra kl. 17.
Der kommer en del fodbold i næste uge, da der er kampe fra Africa Cup, men også fra den engelske pokal.
Kommentarer
Dagens fodbold 18-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>