Min TV dag 17-2
I dag er der fodbold, og det er fra øverste hylde. Der er nemlig kampe fra Champions League.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 er der gensyn med ”Hammerslag i Vestjylland”. Der startes med et hus i Herning. Gad vide om Herning er begejstret for at blive kaldt en by i Vestjylland. 20:45 ”Helt på plads – Roskilde”. Denne gang er det en lille lejlighed der skal optimeres, for her er det den 7årige Aya der har opkuperet det meste af lejligheden. Mor Elizabet har ikke et eneste sted hun kan være i fred, men det er sikkert hendes egen skyld. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Madmagasinet”. Denne gang er det leverpostejen der skal have et eftersyn. 22:20 Sporten. 22:30 ”Johan Falk: Spillets regler”. Johan & Co er denne gang på jagt efter en narkoliga. Og igen støder han på meddeleren Frank, der er på jagt efter ekskærestens bror, der er ude i noget snavs. Der er mange gode svenske krimier. Johan Falk er ikke en af dem. Der er for meget action i den serie. Jeg kan bedre lide dem i et lavere tempo,. Og hvor man skal bruge de små grå.
TV2 sender kl. 20 ”Kurs mod fjerne kyster”. Sønnerne skal denne gang ud på en lang sejltur. De skal sejle fra Galapagos til Fransk Polynesien. Når de lander der, er de halvvejs i Australien. Stillehavet er et kæmpe ocean. Mens sønnerne er ude på stort vand, sejler forældrene rundt i en gammel slæbebåd. Senere bliver familien dog forenet på Tahiti. Det må være fedt bare at sejle rundt, men billigt er det sikkert ikke. Det må være rart at have en god sponsor. Far Kløvedal sejlede jo også meget rundt, han skrev bøger, holdt foredrag, og tjente på den måde penge til skuden. 20:50 ”Holder Danmark i live”. Vi er atter med det danske sundhedsvæsen på arbejde, og de har nok at se til. 21:40 ”CPH lufthavnen”. Her er vi med de nogle af de mange medarbejdere på arbejde, og der er også nok at se til. Kl. 22 Nyhederne. 22:27 Regionale nyheder. 22:45 Natholdet, hvor Anders har en kendis på besøg.
DR2 sender kl. 20 ”Jersild minus Spin”. Temperaturen tages atter på det politiske klima. 20:45 ”Dokumania: I skyggen af stjernerne”. Den Oscar belønnede dokumentar kigger nærmere på de mange stemmer, der er bag stjernerne. Mange af dem er kvinder, med et stort talent. Nogle har prøvet at blive stjerner, mens andre har det fint med ikke at være i rampelyset.
DR3 har kl. 20 gensyn med ”Freedom Writers” med Hilary Swank og Patrick Dempsey. Der er voldsomme racespændinger på Wilson High School. Her bliver den unge og idealistiske Erin ansat. I starten vil eleverne ikke have noget med hende at gøre, men det ændrer sig, da hun stædigt bliver ved. Kl. 22 ”Monte Carlo på DR3”.
DR K viser 22:35 det spanske drama ”Kaptajn Alatristes oplevelser”, med Viggo Mortensenvi er tilbage i 1600-tallet, hvor den taper Alatriste kæmper for den spanske krone. En døende soldat beder ham og at tage sig af sønnen, og det forandrer Alatristes liv. Da han vender tlbage til det spanske, må han tage arbejde son lejemorder.
Charlie har en dansk film på programmet. Den er instrueret og skrevet af Jens Okking, der også har en mindre rolle i filmen som tankpasser. Det er hans eneste film, så man skulle tro at han havde fået sig en forskrækkelse. Ellers er det Ulf Pilgaard der har hovedrollen. Han spiller journalisten Gert, der sendes til Moskva, men også fætter Oscar, der får til opgave at passe Gerts hus. Oskar forveksles med Gert, og det kommer der en masse ud af. han bliver jaget af spioner, og efterretningstjenester, da han får tatoveret et kort på ryggen.
Jeg skal se fodbold fra 20:45, for der kommer der en klassekamp, inden da står den på en lille sejltur. Man drømmer sig i øjeblikket et sted hen med sol, for den ser vi ikke meget til i øjeblikket, og det er lidt trist. Jeg har snart brug for lidt lys, da humøret er dalende. Det ender med at jeg skal ud at købe en lyslampe – det skulle hjælpe. Ellers var det ikke dårligt med en tur til Spanien eller et andet sted med et lidt bedre klima. Danmark er ikke beregnet til mennesker hele året rundt. Der er dejligt her fra april til november, men derefter bliver det mørkt, koldt og trist. Forstår godt dem der bor i syden i de mørke måneder.
Kommentarer
Min TV dag 17-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>