Min TV dag 15-7
Ingen fodbold i dag, men det er nu heller ikke værd at spilde sin tid på. På imponerende vis, det FCM at besejre et hold fra Gibraltar med hele 1-0 – og de vil være med i gruppespillet. Så langt når de slet ikke. De skal være heldige, hvis de overlever denne runde. Lad os håbe på, at de bare undervurderede deres modstander. 14:10 kan du se 11. etape fra Tour de France, hvor der atter skal kæmpes i bjergene.
DR1 har kl. 18 gensyn med ”Price inviterer – Abelone Asingh”. Em af de kække brødre skal atter dyste mod en madglad seer, så det er spændende, hvad den står på. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores sommervejr – kom så med det. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Guld i Købstæderne – Hillerød”. Der skal atter vurderes ting og sager, og opkøberne får lov til at byde på udvalgte skatte. Du kommer også på rundtur i Hillerød, og hører lidt om byen og dens historie. Kl. 21 ”AftenTour 2015: 11. etape”. Her kan du se uddrag fra dagens etape, og interviews med rytterne. 21:30 TV Avisen. 21:55 Vores sommervejr. Kl. 22 er der gensyn med ”Kommissæren og havet: I denne stille nat”. Kriminalkommissær Robert skal atter på arbejde, da man finder liget af en 14årig pige. Sporene fører til pigens rideskole, hvor Roberts datter også kommer. 23:30 sidste del af ”Kommissær Cato Isaksen: Nattens søster”. Cato leder stadig efter den skurk der skød en ældre kvinde, og der kommer nye spor for dagen.
TV2 sender kl. 20 ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”. Der skal findes en passende bolig i Højbjerg og Haderslev, så Sara og Peter skal lidt på arbejde. 20:50 ”Fantastiske fund”. Der skal atter graves fine fund frem, men der er sikkert ikke så mange tilbage, da der er mange udsendelser om antik, og andet værdifuldt. 21:35 ”Station 2 Patrulje”. Politiet er på jagt efter en stjålen mobil, og det fører til en voldsom biljagt gennem Nordsjælland. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:29 Regionerne. 22:430 kan du se komedien ”Fools Rush In” med Matthew Perry og Salma Hayek. To modsætninger mødes, og de tilbringer en nat sammen. Alex har ambitioner, mens Isabel ikke er helt med på den. Tre måneder senere stiller Isabel hos Alex, og meddeler at hun er gravid. De gifter sig, men kan ægteskabet overleve deres forskelligheder?
DR2 viser kl. 21 første del af ”Arne Dahls A-gruppen: Dødsmesse”. A-gruppens chef, Kerstin, er til stede, da en bank er udsat for et voldsomt røveri. Banken stormes, men røverne er pist borte. Det viser sig at røverne er brikker i et langt større spil.
DR3 sender 21:30 dramaet ”Den sjette sans” med Bruce Willis. Crowe er børnepsykolog, og har et traume, da han ikke kunne hjælpe en ung mand. Da han får en patient med lignende symptomer, vil han gøre alt for at hjælpe drengen. Crowe bliver indviet i en skræmmende hemmelighed.
Charlie har 21:50 gensyn med Frost. Han er denne gang på jagt efter en voldtægtsforbryder, der har hærget Denton i over tre måneder. Nu ser det ud som om, at han har slået til igen.
Min TV Dag slutter med to afsnit af Monk på Canal 9 fra kl. 22.
Der er selvfølgelig meget mere du kan sove til, og det er et væld af genudsendelser. Jeg er heller ikke meget for de TV Stationer, hvor de hakker film og serier i stykker. Den eneste fordel er, at man kan gå ud og lave kaffe, eller strække benene, men det gider man ikke tre gange i timen, så derfor ender det altid med, at vi trykker over på et andet program i de mange pauser, og bliver der. husk nu at nyde det gode vejr, som måske kommer de næste par dage. De korte bukser og sandalerne bliver ikke slidte i år, håbet er der da, men jeg tvivler.
Kommentarer
Min TV dag 15-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>