Dagens fodbold 14-7
Så er der så småt ved at komme gang i fodbolden igen. Vi begynder med en kvalkamp til Champions League, hvor FCM skal prøve at kvalificere sig, og det er ikke en umulig opgave, da de møder Lincoln Red Imps FC fra Gibraltar.
Der er sket en del i FCM. Ikke overraskende opsagde træner Riddersholm sin stilling. Der har længe været uro i klubben, efter de er gået over til computerspillere. Jeg ved ikke lige, om det er den rigtige metode, men det får vi at se. Der er blevet hentet lidt nye spillere til klubben, og det er Royer og Hansen. Det er to spillere der burde kunne forstærke holdet. Nu er transfervinduet endnu ikke lukket, så mon ikke der rygger et par stykker til udlandet? Målmand Haugaard rejste til Stoke, og det er en god chance for ham, altså for at tjene gode penge, for han kommer sikkert ikke til at spille mange kampe. der ser ud som om, at FCM er ved at fravige ideen om talentarbejde, og det er trist for danske fodbold, for det er den eneste vej frem, for den engelske ejer gider nok ikke blive ved med at poste penge i FCM, uden at få noget tilbage. FCM har ansat, og det blev noget overraskende Jess Thorup – den havde jeg ikke lige set komme. Han har nu ikke bevist rasende meget, og ved U21 EM var han heller ikke meget værd. Han virkede famlende, på trods af et hav af talenter. Der var helt sikkert bedre emner på markedet, men de ville sikkert ikke lade sig styre af FCM toppen. det er godt for FCM at de starter med en let modstander, for der er sikkert lidt uro i spillertruppen.
Jeg kender ikke til holdet fra Gilbraltar, men de blev suveræne mestre i deres liga, med 16 point foran nummer to. Jeg vil tro at de er på niveau med den danske danmarksserie, uden at være helt sikker. Med lidt held kan de måske hente et point, da FCM sikkert undervurderer dem helt vildt.
Bedste odds på FCM er 1,05, uafgjort 15,00, mens bedste på Lincoln er 35,00. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 19:30. Torsdag er det Randers og FCK der kan ses. De er oppe mod lidt mere bøvlede modstandere, men burde kunne spille sig videre.
Kommentarer
Dagens fodbold 14-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>