Min TV dag 15-4
Godt gættet – også fodbold i dag.
18:30 TV avisen med Sporten og Vejret. Kl. 19 ugens højdepunkt, for der skal jeg se ”Disney sjov”. Det er nu dejligt at hav noget at grine af. Kl. 20 ”Hvem var det nu vi var”. Den stakkels Jacob Riising har denne gang besøg af de fire ”City Singler”, og det er Anna Louise Hassing, Kaya Brüel, Sofie Lassen-Kahlke og Trine Gadebjerg. De skal dyste i året 1990. Det er nu heller ikke et år der siger mig ret meget. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vejr, og nu vil jeg have varme, for 10 graden ude, er ikke meget i maj måned. 21:25 det amerikanske komediedrama ”I dine sko”, med Cameron Diaz og Toni Collette. Rose og Maggie er søstre, og vildt forskellige. Rose er ansvarsfuld og veluddannet, mens Maggi er lige modsat, og lever livet med 120 i timen. De er bedste veninder, lige indtil Maggie bliver lidt for intim med søsterens kæreste.
TV2 sender kl. 20 ”Klipfiskene”, hvor nogle kendte skal kommentere på sjove klip fra nettet. Kl. 21 er der gensyn med ”Baby Surprice” med Jennifer Aniston, Jason Bateman og Patrick Wilson. Det knirker lidt med venskabet mellem Wally og Kassie, dsa Kassie vil have et barn, og ikke vil benytte Wallys sæd, men vil benytte en donor. Til Kassies inseminationsfest drikker Wally sig helt i hegnet. Da han skal på WC kommer han til at vælte bægeret med sæd, så han sørger for at fylde det op igen. Han møder Kassie og hendes søn Sebastian syv år senere, og der opdager han, at han sikkert er far til Sebastian. 22:50 thrilleren ”Along Came a Spider” med Morgan Freeman. En pige bliver kidnappet fra en fin privatskole i Washington. Det bliver en sag for retspsykologen Alex og agenten Jessie. Sporene peger i retning af Gary, der står bag nogle mord i byen. Der er pres på de to, da pigen er datter af et kongresmedlem.
DR2 sender 19:55 sidste del af ”Tannbach – Den delte by”. Vi er nu i 1948, og landsbyen Tannbach er delt i en øst og vestzone. Beboerne må få det bedste ud af det. 21:40 ”Vi ses hos Clement”. Clement hat besøg af tre spændende mennesker
DR K sender 20:55 krigsfilmen ”Platoon” med Tom Berenger, Willem Dafoe, Chatlie Sheen, Forest Whitaker og Johnny Depp. Den er instrueret af Oliver Stone. Vi er tilbage i 1967 og stedet er Vietnam. Den unge Chris kommer til Vietnam, og smides direkte ud i denne vanvittige krig, hvor alt for mange unge liv gik tabt. Over 300.000 sårede og 58.000 dræbte, det allerværste er – at det ikke nyttede noget. Der blev dræbt og såret millioner af vietnamesere. Ideologi er noget dødeligt stads. Man skulle tro at menneskeheden var blevet klogerer efter dette boldbad, men det er vi ikke. Vi drager stadig i krig, og atter – til ingen nytte. Irak, Afghanistan osv. osv.
20:50 er der danskpop fest på Charlie. Her kan du se ”Top Charlie i Parken”. Her kan du høre Kandis, Birthe Kjær. Brdr. Olsen og mange andre.
Kanal 4 viser kl. 21 ” 10 years” med Channing Tatum og Justin Long. En gruppe gamle venner mødes til en 10 års jubilæumsfest. De falder hurtigt ind i deres gamle roller fra skoletiden.
6eren viser kl. 22 endnu en krigsfilm om den forfærdelige Vietnamkrig. Du kan nemlig se ”We Were Soldiers” med Mel Gibson og Madeleine Stowe. Det første store blodige slag i Vietnamkrigen fandt sted i La Drang dalen, hvor 400 amerikanske soldater skulle kæmpe mod 2000 nordvietnamesiske soldater. Der blev dræbt 250 amerikanere, mens amerikanerne påstod at de dræbte 1000 nordvietnamesere, men det er ikke bekræftet.
Der vises lige nu en del film om Vietnamkrigen, som var en modbydelig krig, men det er alle krige. Det er utroligt at vi bliver ved med at gå i krig eller true med krige. Vi må snart se at blive mere fornuftige, og stoppe med alt det ufred. Krig skaber kun mere ufred og ikke mindst et kæmpe had.
Kommentarer
Min TV dag 15-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>