Min TV dag 14-5
Atter lidt fodbold fra ind og udland.
18:30 TV Avisen med Sporten. Kl 19 ”Skattejægerne”, hvor nogle handlende jager skatte de kan sælge med god fortjeneste. 19:30 ”Søren Ryge præsenterer”. Han er på besøg hos Leif i Strib. Han sælger 30 millioner af de 100 millioner tulipaner der sælges i Danmark. Kl 20 ”Danmarks skønneste sommerhus – Østjylland”. De strenge dommere skal bedømme tre sommerhuse, der er lidt forskellige. 20:30 ”So F***ing special – på ferie”. Christine Feldthaus er denne gang taget til Ecuador, hvor hun er på spirituel ferie. Hun deltager bl.a. i gamle indianske ceremonier. Kl 21 ”Kontant: Postkort solgt som ægte Warhol”. Du skal passe på, hvad du køber hos lauritz.com. Nu er den gal igen, og denne gang er det med reklamepostkort der sælges som originale silketryk af Warhol. Det er ikke første gang der er bøvl med det auktionshus. 21:30 TV Avisen. 21:45 actionkomedien ”Knight and Day”, med Tom Cruise og Cameron Diaz. Den unge kvinde June er på vej til sin søsters bryllup, da hun støder ind i Roy. Han er hemmelig agent, og på flugt. Inden længe er hun også blandet ind i flugten, og kuglerne flyver om ørerne på dem begge.
TV2 har kl 20 gensyn med ”Olsen Banden på sporet”. Nu er den gæve bande endelig havnet på Mallorca, som de har drømt om længe. Alligevel savner de Danmark og regnvejret. Yvonne drikker lidt rigeligt, men det er sikkert på grund af kedsomhed, og prisen på vin i Spanien. Hyggen varer ikke længe, for deres penge bliver neglet. Banden ender hjemme igen, og har gang i en ny plan. 21:50 er der gensyn med ”Farlige teorier”, med Mel Gibson og Julia Roberts. Jerry er taxachauffør og har gang i en masse konspirationsteorier, som ikke mange tror på. Han får dog overbevist den nydelige jurist Alice om, at der er nogle der forfølger ham. De graver i sagen, og den bliver mere og mere mystisk.
På DR2 kan du se anden del af ”Tannbach – Den delte by”. Landsbyen Tannbach er havnet i den sovjetiske zone. Efter krigen blev Tyskland opdelt i 4 zoner. Udover den før nævnte zone, var de tre andre zoner fransk, britisk og amerikansk. Fra 1947 blev Tyskland opdelt i to nationer, og i 1949 dannedes BRD (Bundesrepublik Deutschland). Tilbage til serien, hvor beboerne skal leve under en ny politisk virkelighed. Det er nogle glade for – andre ikke.
Kl. 22 Monte Carlo på DR3.
Der er storfilm på DR K 21:30, hvor du kan se det Oscar belønnede drama ”Deerhunter”, med Robert De Niro og Christopher Walken, der fik en Oscar for bedste birolle. Nick, Steven og Michael arbejder på et stålværk. De fordriver tiden med jagt og hygge. De bliver indkaldt til tjeneste i Vietnam. Inden de tager af sted skal der holdes bryllup og afskedsfest. De tre venner bliver aldrig de samme igen.
Der er sødsuppe på Charlie, hvor du 20:50 kan se ”Danielle Steel – Minder dør aldrig”. Den voksne Vanessa fortæller om hendes moders død. Hun var af kongelig italiensk slægt. Hun forelskede sig i den amerikanske oberst Brad Fullerton. De gifter sig, på trods af svigermoderens modstand. Da Brad dør i Korea, er mor Serena alene med sin datter. Hvis man bare skal slappe af, så er Danielle Steel udmærket. Man overbebyrder ikke sin hjerne, og det er jo godt nok – af og til.
Zulu viser kl 21 actionkomedien ”Pain & Grain”, Med Mark Wahlberg, Dwayne Johnson og Andie Mackie. Filmen er baseret på en virkelig begivenhed. Vi er i 1994, og stedet er Miami. Bodybuilderen Danny ejer et motionscenter, hvor der træner nogle rigmænd. Han får den idé at kidnappe en af dem, og lever fedt af løsesummen. Han lokker to andre med på planen, men deres plan er ikke den mest geniale, og alt går galt.
Atter ikke det vildeste at sove til, og det er sikkert, hvad der kommer til at ske, efter en dag i haven. Min form er ikke den bedste. Jeg får ikke motioneret nok, hvilket kan ses på vægten. Jeg løber ellers af og til, men helst i godt vejr ellers har jeg nok af dårlige undskyldninger. Til næste vinter køber jeg et løbebånd, og så er der ingen undskyldninger, hvis jeg ellers får råd.
Kommentarer
Min TV dag 14-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>