Min TV dag 13-3
Uha, fredag den 13. – så skal man nok ikke foretage sig alt for meget. Man skulle måske blive i sin seng. Hvorfor at lige den dag og dato har en overtroisk klang, ved jeg ikke. Tallet tretten har i flere tusinde år betydet uheld. Ved den sidste nadver var der tolv disciple og Jesus til bords. Bliver vi i religionen, så blev Jesus korsfæstet på en fredag. I norden var fredag ellers en god dag, da det var Frejas dag, som var gudinden for kærlighed. Jeg har også hørt at man aldrig må starte på noget nyt på en fredag, da projektet aldrig bliver færdigt. Man må heller ikke gifte sig på en fredag, for så kommer der ingen børn, så det kan være flere og flere vil gøre det, da der efterhånden er en del der fravælger børn. Nå, tilbage til TV.
Fodbold er der atter en smule af, bl.a. en storkamp fra Superligaen, men jeg vil hellere se…
Disney Sjov på DR1 kl. 19. jeg blev i sidste uge snydt for en del ag Phineas & Ferb, så den skal vises denne gang. Kl. 20 X Factor, hvor de fem skal synge filmmusik sammen med DR Big Bandet. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vej. 21:25 X Factor Afgørelsen. Nu skal det afgøres hvem der skal i omsang. Håber ikke at det drukner i tårer denne gang. Det er svært at spå om, hvem der kommer til at stå på scenen, men det kunne nemt være en af grupperne. 21:50 er der gensyn med ”Colombiana” med Zoe Saldana. Som 9årig, oplever Cataleya i Colombia, at hendes forældre bliver myrdet. Hun undslipper, og søger tilflugt i USA hos sin onkel. Han er gangster, og hun oplæres til lejemorder. Det der driver hende, er hævnen på forældrenes mordere. 23:30 er der gensyn med ”Sjakalen” med Bruce Willis og Richard Gere. Den berygtede lejemorder, Sjakalen. Får en opgave af en russisk mafiaboss. Sjakalen skal myrde en vigtig person i Vesten. Der er kun en mand der har set Sjakalen, som har det med at skifte udseende. Det er IRA manden Declan, så han får til opgave at opspore den slemme lejemorder.
TV2 sender kl. 20 den danske psykologiske thriller ”Over kanten” med Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller. Den handler om Freja og David der tager deres landsted i brug. Ikke lang tid efter sker der et selvmord. David mistænker deres håndværker for at have noget med selvmordet at gøre. Det er ikke en film jeg kan anbefale, da den er elendig. Skuespillerne er heller ikke på toppen i denne film. Se hellere X Factor, for der er garanti for mere drama. 21:45 er der gensyn med ”James Bond: A View to a Kill”, med Roger Moore. Bond skal denne gang undersøge svindel med hestevæddeløb. Her kommer han på sporet af den slemme industrifyrste Zorin. Han vil nemlig fremprovokere et jordskælv, der vil oversvømme Silicon Valley. Derefter vil han have kontrollen med microchips. Det skal Bond forhindre, sammen med en nydelig ung dame.
DR2 har kl. 20 gensyn med ”Fornuft og følelse” med Hugh Grant, Emma Thompson og Kate Winslet. De to søstre Marianne og Elinor er meget forskellige. De lever i 1800 tallets England, hvor penge og status betyder meget. Den mister de, da deres far dør, og familien må flytte fra godset.
DR3 viser kl. 21:50 filmen ”About Adam”, med Kata Hudson. Hun spiller singlen Lucy. Hun går og venter på den store kærlighed, og den kommer pludselig, da hun møder Adam. De bliver hurtigt forelskede, og planlægger en forlovelse. Adam har en stor tiltrækningskraft, og den påvirker andre end Lucy.
DR K har 20:55 gensyn med ”Leaving Las Vegas” med Nicolas Cage og Elisabeth Shue. Efter at have mistet kone og børn, tager Ben til Las Vegas for at drikke sig ihjel. Der møder han den prostituerede Sera, som heller ikke har det for godt. Det ser ikke ud til at de har nogen fremtid, kun nuet. Det er ganske enkelt en klassefilm, men den er barsk. Det er absolut ikke sødsuppe, der er på menuen.
Charlie sender noget sent, 23:20, ”Inspector Lynley – spillets regler”. En meget populær cricketspiller findes død af røgforgiftning, da en eller anden havde sat ild til hans hus. Havers og Lynley sættes på sagen. De er under pres, da medier og polititop kræver en hurtig opklaring.
Det er ikke det helt store der er at sove til, men vi skal helt bestemt se X Factor. Der var pres på de to unge i sidste uge, og spørgsmålet er om man ikke skal lave om på aldersgrænsen, og sætte den op til 18 år. For det er jo kun store børn. Børn skal have lov til at være børn – de kan hurtigt nok blive voksne.
Kommentarer
Min TV dag 13-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>