England vs Italien
Fortjent italiensk sejr
En frisk start på kampen, hvor Sterling havde et godt skud på mål, men tæt forbi mål. Kort tid efter havde Henderson et godt skud, hvor den italienske målmand måtte ud i fuld længde. I de første 10 minutter var det italienerne der viste det bedste kombinationsspil, mens englænderne var farligst på omstillinger.
Italienernes spil var dog for det meste ret langsomt. Specielt Pirlo strøede omkring sin med gode og præcise afleveringer, men fik ikke skabet nogle chancer i de første 20. minutter. Tempoet var lavet, men en af årsagerne til det, var varmen og den høje luftfugtighed. Ikke den meste underholdende kamp.
Første nogenlunde skud fra italienerne, var i det 23. minut, og det stod Balotelli for, men det var ety pænt stykke over mål. Englænderne slog kontra, og havde en god chance. Det efterfølgende hjørnespark var også af god kvalitet.
I det 35. minut gjorde Marchisio det til 1-0 på et tørt langskud.
Englænderne svarede dog hurtigt igen på en hurtig omstilling. Rooney sendte bolden perfekt indover, hvor Sturridge var på pletten, og fik udlignet i det 37. minut.
I de døende sekunder havde italienerne et par gode chancer, bl.a. et skud på stolpen, men englænder slap med skrækken.
En første halvleg på det jævne, og i et langsomt tempo. Italienerne havde bolden mest, men fik ikke skabt de helt store åbne chancer, mens englænderne virkede farligst på deres omstillinger. 1-1 ved halvlegens slutning var helt ok.
2. halvleg
Nu håber jeg ikke, at begge hold er tilfredse med det uafgjorte resultat, og trækker håndbremsen. 2. halvleg kunne nemt gå hen og blive en taktisk affære.
Englænderne begyndte bedst, men så slog italienerne kontra, og på et perfekt indlæg fra Candreva, gjorde Balotelli det til 2-1 i det 50. minut.
Nu trak italienerne sig lidt tilbage, da det nu var englænderne der skulle frem på banen. Det kom de også, og pressede godt på for en ny udligning. Italienerne stod godt i defensiven, så nu kendte jeg italiensk fodbold igen. Håbet det var fordi englænderne pressede dem i bund.
Englænderne skabte ikke de store chancer, da bussen var godt og grudigt parkeret. Baines havde et godt frisparksforsøg i det 76. minut ellers var der stor mangel på chancer i begge ender.
Jeg forstår nu heller ikke at man vælger at spille i en by, der både er varm, og har en høj luftfugtighed. Det er ligeså tåbeligt som at sende et VM til en ørkenstat med 50 graders varme.
Englænderne pressede og pressede uden at skabe chancer, mens italienerne var sjældne gæster på englændernes banehalvdel. Italienerne forsvarede sig godt. Pirlo havde en frispark på overliggeren i overtiden, men det var også det eneste havde at byde efter scoringen.
En fortjent sejr til Italien, som havde kampen under kontrol det meste af tiden. Pirlo spillede atter en stor kamp. Englænderne var for ineffektive, og ramte ikke dagen. Nu ser det for alvor svært ud for England, so skal vinde resten af deres kampe, hvis de vil videre fra Gruppe D.
Kommentarer
England vs Italien — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>