Dagens NFL 28-9
Dagens NFL kigger lidt på det sidste opgør i 3. runde. Det er kampen mellem Chiefs og Packers.
Chiefs er i gruppe med Broncos, der er nummer et. Raiders er nummer to, mens Chiefs er nummer tre. Sidst er Chargers. Lidt overraskende at Raider er så godt med, men der er en del underlige resultater i denne sæson. I sidste runde blev det til et nederlag til Broncos på 31-24, og det kan nemt tænke at Alex Smith & Co løber ind i et mere i natten kamp. QB Smith er noteret for 434 yards og 3 TDs. Han har completed 65,5 % af sine kast, og det er rimeligt med plads til forbedring. Jamaal Charles gør det godt med sine 182 rushing yards og 1 TD. Han er også noteret for 48 receiving yards og 1 TD. Travis Kelce skal du også holde et vågent øje med, for han er noteret for 164 yards og 2 TDs. Chiefs har 9 skadede spillere, men det ser ud som om, at alle kommer til at spille. Jeg giver ikke meget for de lister med skader, for de fleste kommer alligevel på banen. Chiefs skal spille op til deres bedste, hvis de vil have en sejr med hjem. Det er næsten en umulig opgave.
Packers har nemlig vundet deres to første kampe. de ligger nummer et i NFC North, foran Vikings, Bears og sidst er Lions. En overkommelig gruppe, som de helt sikkert vinder. I sidste runde gik det ud over Seahawks, som Packers besejrede med 27-17. Den arrogante QB Aaron Rodgers har atter gjort det godt med sine 438 yards, 5 TDs og har completed 76,8 % af sine kast. Han er en meget stabil QB, som mange hold sikkert gerne ville have fingrene i, ikke mindst 49ers, der kun har den noget ustabile Kaepernick. Rodgers har et godt mandskab omkring sig. Ikke mindst James Starks med 97 rushing yards og Eddie Lacy med 94 yards og et TD. Randall Cobb gør det også godt med 154 receiving yards og 1 TD. Topscorer er James Jones med 80 yards og 3 TDs. Der er derfor en del spillere at Chiefs skal holde et vågent øje med. Packers har også 9 skadede spilere, hvoraf to er ude, mens resten er tvivlsommer, men de kommer sikkert til at spille. Packers er på deres frygtede hjemmebane Lambeau Field ikke nemme at have med at gøre. Jeg tror på en spændende kamp med Packers som vinder.
Odds på Chiefs er 3,75, uafgjort 13,00 og 1,35 på Packers. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra 02:30.
Torsdag kan du se kampen mellem Steelers og Ravens, og et spændende opgør fra AFC North, hvor det ikke er gået alt for godt for Ravens.
Kommentarer
Dagens NFL 28-9 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>