Dagens fodbold 29-9
Dagens fodbold kigger lidt på de kampe, jeg har mulighed for at se. Det er nu ikke de mest vilde kampe der vises, men en ser på papiret lidt spændende ud.
Og det er kampen fra Gruppe E mellem Barcelona og Bayer Leverkusen. Gruppe E føres af Leverkusen med tre point, efter deres sejr på¨4-1 over BATE. Nummer to er Barcelona med 1 point, efter de spillede 1-1 ude mod Roma, der ligger nummer tre. Sidst er BATE, og det bliver de nok ved med at være. De er en lidt bøvlet gruppe, hvor et af de tre storhold ikke kommer videre. Måske bliver det Barcelona der trækker Sorteper. Årsagen er, at Messi er ude de næste to måneder med en knæskade. Barcelona får det svært uden ham, med mindre nogle af de andre stjerner tager lidt over. Det er nemlig ikke gået alt for godt i La Liga, hvor de i forrige kamp tabte med hel 4-1 til Celta Vigo. Det er ikke ret tit at Barca taber med så meget, og det var endda med Messi. I weekenden vandt de med lidt besvær over Las Palmas med 2-1: de ligger dog nummer 2 med 15 point og en score på 11-7 efter 6 kampe, hvilket ikke er noget at skrive hjem om. Jeg har set dem spille et par kampe i denne sæson, og det har ikke været alt for godt. Spørgsmålet er om spillet er godt nok til at baske Leverkusen. De ligger nummer 5 i Bundesligaen med 12point og en score på 7-8 efter 7 kampe. Det er heller ikke noget at prale af. jeg har endnu ikke set kampe fra Bundesligaen, men de plejer at være af god kvalitet – bedre end de engelske, som er vildt overeksponeret og overvurderet. Leverkusen har også lidt skader, men ikke så alvorlige, og ikke de absolutte profiler. Sidste gang de to mandskaber mødte hinanden var i slutspillet 2013. Her vandt Barcelona samlet med hele 10-2, så Leverkusen har noget at hævne. Det er dog Barcelona der er favoritter, men lad os nu se. Bedste odds på Barcelona er 1,40, uafgjort 5,25, mens bedste på Leverkusen er 9.25. Kampen kan du se på 3+ fra 20:45.
Der er også mulighed for at se to kampe fra Gruppe F. Den føres af Bayern München med tre point, foran Zagreb med tre point. Nummer tre er Arsenal uden point, mens Olympiakos er sidst med 0 point. Bayern går sikkert videre fra denne gruppe, og Arsenal burde også kunne gå videre. Bayern er favoritter til at vinde dagens kamp mod Zagreb. Bedste odds på Bayern er 1,10, uafgjort 13,00, og bedste på Zagreb er 40,00, så det er fristende at sætte en tier på Zagreb, men det er sikkert spild af penge. se kampen på 3 Sport 2 fra 20:45.
På 3 Sport 1 kan du også fra 20:45 se kampen mellem Arsenal og Olympiakos. Begge hold tabte deres første kamp. mest overraskende var at Arsenal tabte med 2-1 ude mod Zagreb. At grækerne tabte hjemme til Bayern, var ikke den store overraskelse. Mon ikke Arsenal snupper sejren i denne kamp? Bedste odds på Arsenal er 1,45, uafgjort 5,00, og bedste på grækerne er 8,00. Spændene om Arsenal kan hive point hjem til England, der er ved at miste pladser i Champions League, og det er ganske fortjent, for bedre er de ikke.
I morgen er der flere kampe fra Champions League, hvor det mest interessante opgør er mellem Man U og Wolfburg.
Kommentarer
Dagens fodbold 29-9 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>