Dagens fodbold 8-6
Dagens fodbold kigger nærmere på en træningskamp mellem Danmark og Montenegro. For os som tilskuere, har disse kampe ikke den store værdi. 1 halvleg plejer at være rimelige, mens anden er noget rod, da der for det meste udskiftes vildt mange spillere. Det er fint for Olsen med en træningskamp mod et Balkanhold, da vi møder Serbien hjemme i gruppe I. Her ligger Danmark nummer 2, to point efter Portugal.
Jeg ved ikke lige, hvor genialt det er at spille på en mandag, specielt, da der er spillet i Superligaen om søndagen. Derfor er der heller ikke frigivet spillere fra Superligaen, men Olsen kan råde over alle spillerne fra udlandet. Han kommer nok til at opsupplere med et pat stykker fra U21 holdet, men de har også vigtige kampe, da de snart skal til EM.
Jeg kender ikke meget til Montenegro. De er nummer 70 på verdensranglisten. Der er Danmark nummer 29 sammen med Tunesien. Montenegro er i Gruppe G, hvor de er nummer 4 med 5 point. Østrig er nummer et med 13 point. Sverige nummer to med 9 point og Rusland er nummer 3 med 8 point. Nummer 5 er Liechtenstein med 4 point, for det utrolige er sket – Liechtenstein har nemlig vundet en kamp, og det var med 1-0 ude over Moldova, der er sidst med 1 point. Det fik de ude mod Rusland. Montenegro skal møde Sverige i deres næste kamp på søndag.
Danskerne bør kunne slå Montenegro, selv med en særdeles rusten Bendtner, men så har vi Vibe, der spiller og scorer. Gad vide, hvor han spiller efter ferien? Bare han ikke har for høje ambitioner. Send ham til Holland, hvor han sikkert kan gøre det godt. Det er sikkert også der Bendtner skal hen, hvis han vil have gang i karrieren, men han bliver sikkert i Wolfburg, hvor han får en god løn. Han er ligeglad med om han spiller eller ej. Olsen skal droppe ham til landsholdet – han skal ikke belønnes for alle hans dumheder.
Bedste odds på Danmark er 1,72, uafgjort 3,55, mens bedste på Montenegro er 5,75, Kampen kan du se på Kanal 5 fra kl. 20.
I ugens løb kommer der træningskampe, mens der spilles EM kval kampe i weekenden.
Kommentarer
Dagens fodbold 8-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>