Dagens fodbold 16-8
Dagens fodbold kigger lidt på de på de tre kampe der spilles i Superligaen. Det er nu ikke fordi det er de mest interessante opgør der spilles. Der er også kampe fra Tyskland og England, men der er nu heller ikke nogle vilde opgør at byde på.
Dagens fodbold begynder i Farum, hvor FCN har besøg af kriseramte Esbjerg. FCN har nu heller ikke imponeret, men har dog hentet 4 point5 i de sidste 2 kampe, hvilket er godkendt. I sidste runde spillede de 1-1 ude mod FCK, og det var et flot resultat. FCK har vist nok brugt en del flere penge på indkøb end FCN. Skader er der ikke mange af i FCN. I skrivende stund er det kun Petry der er ude i et par uger endnu med en knæskade. FCN bør kunne ryste Esbjerg, der sikkert er noget nede efter en trænerfyring. Det var faktisk ikke træner Niels der skulle have været fyret, men de fjolser der har solgt alle de gode spillere. Det er klart, at Esbjerg er et bundhold, når man har valgt at sælge alt af værdi, og købt dårlige spillere. Esbjerg havde et godt mandskab for lidt over et år siden, men det er pillet fra hinanden, og spredt for alle vinde. Der er dog penge i kassen, masser af penge, for de er absolut ikke brugt på nye indkøb, og så giver man træner Niels skylden – primitivt. Holdet har et par skader, og det er Ryan Laursen der bøvler med en lårskade, og han er en vigtig mand, dog mest i det fremadrettede spil, mens han ikke er helt så stærk i defensiven. Jeg tror ikke at et trænerskifte kan skabe mirakler, men vi får se. FCN er små favoritter. Bedste odds på FCN er 2,25, uafgjort 3,40, mens bedste på Esbjerg er 3,30. Kampen kan du se på Eurosport fra 13:30.
Søndagens anden kamp er mellem Viborg og Brøndby. Viborg har fået en rimelig start på sæsonen med 1 sejr, og 2 uafgjorte. I sidste runde blev det til 1-1 ude mod Hobro. Viborg er et fysisk stærkt hold, med en god organisation. Deres score er på 3-4, og det er ikke imponerende kun at score 3 mål i fire kampe, men ok at der kun er gået fire ind. De spiller lidt for defensivt, men det er sikkert hvad træner Mølby kan finde ud af. Skader har holdet ingen af, så det kam ikke bruges som undskyldning for dårligt spil. Viborg får det vanskeligt mod BIF, som kom lidt i gang mod Randers i sidste runde, hvor de spillede 3-3, på bl.a. to mål af Ronnie Schwartz. Hvis han kommer i gang, så ser det ikke så dårligt ud for BIF. Det kan dog være at mange af BIF spillerne mest er fokuseret på kampen på torsdag i Grækenland, hvor de møder PAOK. BIF har lidt skader, men det er ikke noget nyt. Agger er tilbage i træning, men bliver helt sikkert sparet til kampen i Grækenland, hvor der helt sikkert kommer pres på Brøndby defensiven. Brøndby skal have point med hjem fra Viborg, for ellers ser det sort ud for træner Frank. Bedste odds på Viborg er 3,40, uafgjort 3,40. Bedste odds på BIF er 2,25, så måske en tier på dem? Kampen kan ses på Canal9 fra kl. 16.
Søndagens sidste kamp er mellem OB og Randers. Begge hold måtte nøjes med uafgjort hjemme, og begge var foran, men måtte se modstanderne stjæle det ene point. Randers hart Agesen ude med en skade, og de slemme drenge Fisker og Amini ude med karantæne. OB har et par skader, og har lige solgt Kasper Larsen, hvilket er lidt ærgerligt, for han var ved at blive god. Gad vide, hvordan OB stiller op i forsvaret? OB bør kunne vinde kampen, mod et udisciplineret Randers mandskab. Det virker nemlig som om, at træner Colin ikke har styr på sit mandskab, for de virker til tider overtændt. Randers er måske små favoritter, hvis ellers træner Colin har fået sit mandskab til at makke ret, og det tvivler jeg på. OB er lidt ramte i defensiven, så det bliver en åben kamp. Bedste odds på OB er 2,82, uafgjort 3,40, mens bedste på Randers er 2,55. Jeg har mest fidus til OB, da de har en smart træner, og mere disciplin på holdet. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 18.
I ugens løb kommer der lidt forskelligt fodbold, både dansk og internationalt. Jeg tror nu ikke at vi skal regne med danske hold i gruppespillet i denne sæson – øvv.
Kommentarer
Dagens fodbold 16-8 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>