Allan Simonsen vinder af vild med dans
Sådan kunne er overskrift i medierne komme til at se ud, hvilket slet ikke er umuligt, da han overlever uge efter uge, på trods af elendige præstationer.
På lørdag kommer et nyt afsnit af ”Vild med dans”, og ikke fredag, da der her spilles en ret så vigtig fodboldkamp mellem Danmark og Italien, så dansen er udsat til lørdag. I sidste udsendelse overlevede Allan Simonsen atter en gang, hvilket er utroligt, da den mand ikke kan danse, og sikkert aldrig får det lært. Pointstillingen efter sidste uge var:
Mattias (ude efter omdans) | 17 point |
Allan Simonsen | 7 point |
Uffe Holm | 20 point |
Mads Laudrup | 21 point |
Mie og Mads (Omdans) | 17 point |
Charlotte og Marc | 22 point |
Thomas Ernst | 16 point |
Mette Blomsterberg | 19 point |
Norholt og Evers | 27 point |
Som vi kan se, var det ikke de to dårligste par efter dommernes mening der skulle i omdans, men de to 3. dårligste par med 17 point. Her er det at reglernes kunne strammes op, så at det par med mindst point automatisk skulle i omdans, men det ville sikkert alligevel redde den sympatiske Allan Simonsen. Dog burde seerne der kunne konstatere, hvem der er dårligst.
Allan Simonsen fik støtte fra det meget hørte P3 program Monte Carlo, som opfordrede til at stamme på ham, da de mener at han er en værdig vinder. Det er tydeligt at de to herrer, Esben Bjerre og Peter Falktoft, ikke ved meget om dans, men kun er ude på at underminere programmet, slemme drenge.
Håber at lørdagens program endelig får skovlen under Allan Simonsen, med mindre, selvfølgelig at der er sket et dansemæssigt mirakel, men den tror jeg nu ikke på. Det skulle dog ikke undre mig om han overlever også denne gang. Det er ikke godt for det dansen, hvis han overlever, men det har selvfølgelig en vis underholdnings værdi, som alle jo siger. Men det er som om vi ikke alle er enige om, om det er et danse-program eller et underholdningsprogram, men det er vel underholdning med dans som tema. Jeg kan godt lide programmet, da man uge for uge kan se, hvordan danserne udvikler sig, og det er derfor træls at den gode Allan ikke har rykket sig en meter. Hvis ikke andet får han flere danselektioner, hvilket just ikke er til skade for ham.