Min TV dag 28-3
Også lidt fodbold i dag, og det er EM kval kampe.
DR1 sender kl. 20 ”Downton Abbey V”. Alt er nogenlunde normalt igen efter branden. Vi følger atter livet blandt herskab og tjenestefolk. Ikke en serie jeg er alt for vild med – de siger mig ikke noget. Det er nok lidt for engelsk. Så hellere se Barnaby 20:50. Connie der er lærer, tror at nogle lister rundt i hendes hus, men det har hun troet før, så det tager man ikke så tungt, før man finder et lig i hendes baghave. Barnaby og Jones må atter trække i arbejdstøjet. 22:25 er der gensyn med ”Wallander: Den femte kvinde”. Wallander skal også på arbejde, da et ældre ægtepar bliver lokket i en dødbringende fælde. Ikke længe efter forsvinder en mand, så Wallander er bange for at en seriemorder er på spil.
TV2 er kl. 20 ”Rundt på gulvet”. En flok skuespillere skal atter fjolle rundt. De morer sig sikkert ganske godt. Kl. 21 er der gensyn med ”Tømmermænd i Thailand”, med Bradley Cooper og Ed Helms. Stu skal giftes, og det foregår i Thailand. De bliver enige om en stille og rolig aften med en enkelt øl, og så ikke mere end det, for det gik jo helt galt i Las Vegas. Af en eller anden grund, så går det galt igen. De vågner op på en snusket hotelværelse i Bangkok, og atter med tømmermænd store nok til en elefant. Det værste er at brudens 16årige bror er forsvundet. Han skal findes, så der skal spoles tilbage 22:50 ”Bachelorette”, med Kirsten Dunst og Isla Fisher. Den halvkiksede Becky skal giftes, så hun beder tre gamle skolekammerater om at være hendes brudepiger. De tre bliver noget chokeret over at Becky skal giftes før dem. De får lavet en polterabend, men den går ikke lige efter planen.
Der er et par film på DR3, hvis der ikke er andet du gider se. 20:45 ”Walking Tall” med Dwayne Vaughn og Johnny Knoxville. Chris, der er tidligere elitesoldat, vender tilbage til hjembyen, men den er hærget af kriminalitet. Chhris finder ud af, at det er hans gamle rival, Ray der er bagmanden, tager han kampen op. Kl. 22 det romantiske drama ”Ask the Dust”, med Colin Farrell og Salma Hayek. Den fattige italienske forfatter Arturo kommer til LA. Han har en plan. Han vil skrive en roman, og gifte sig med en blondine. Han møder den mexicanske skønhed Camilla, og hun giftes med en rig amerikaner. De forelsker sig, men prøver at kæmpe imod, da det går ud over deres planer.
På DR K er der TV spil af Panduro, nemlig ”Louises hus”, med Ghita Nørby og Preben Neergaard. Efter et længere rekreationsophold, vender Louise tilbage til mand og hus. Nogle begivenheder er forsvundet ud af hendes erindringer.
På Charlie kan du 20:55 se ”Charlies Hjertegalla 2015”. Det er et liveshow til fordel for Hjerteforeningen. Der skal samles en masse penge ind. Der er også god musikalsk underholdning.
Kanal 4 sender kl. 21 det amerikanske drama ”Remember Me”, med Robert Pattinson, Lena Olin og Pierce Brosnan. Tylers bror har begået selvmord, hvilket har belastet forholdet til faderen. Han møder Ally. Kærlighed er ellers ikke det han leder efter lige nu, men lidenskaben viser ham vejen til lykken.
På Canal 9 kan du fra 23:50 se 4 afsnit af ”Monty Pythons flyvende cirkus”.
Der er da lidt godt at sove til, men det ender sikkert med at vi ser genudsendelser på DR1, for der kommer et pat gode krimier. Husk at stille uret en time frem inden du går i seng, for vi skifter over til sommertid, men det er falks varebetegnelse, da det er hundekoldt.
Kommentarer
Min TV dag 28-3 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>