Status over Superligaens 30. runde
Så fik vi overstået Superligaens 30. runde, og fundet en mester, men det var ingen overraskelse at det blev FCM. Mål blev der ikke scoret mange af i denne runde, men det er ikke noget nyt.
Superligaens 30. runde startede med kampen mellem OB og Silkeborg. Den endte 1-1. Høegh til 1-0 i det 78. minut, og Morten Beck til 1-1 i det 83. minut. OB havde fortjent sejren, for de angreb Silkeborg med alt hvad de havde. OB savnede den fornødne skarphed, og ikke mindst præcision. OB burde have vundet kampe klart, men de havde en af de dage. OB kan trøste sig med at de ikke kan rykke ned, og tage den lidt med ro. OB ligger nummer 7 med 39 point. OB Møder FCK i næste runde. Silkeborg havde lidt forsøg på mål, men ikke rasende mange. De er rykket ned, men forlader Superligaen med en anelse ære i behold. Der er lige den med hjemmebanen, hvor de endnu ikke har vundet. Det kan de jo passende gøre mod Randers i næste runde.
Videre til Parken, hvor jeg håbede på et spændende opgør mellem FCK og AaB. Den endte med en FCK sejr på 1-0, på et mål af Gislason i det 26. minut. En fortjent sejr til FCK, men det blev ikke den kamp jeg havde håbet på. Begge mandskaber virkede trætte. De er også ude i et hårdt program, men nu kan de se en ende på sæsonen. FCK er så godt som sikre på sølvet, men kan i teorien hentes af Brøndby, men så skal de tabe resten af deres kamp, og den tror jeg ikke på. FCK ligger nummer to med 58 point, og møder OB hjemme. AaB spillede atter en dårlig kamp – de trænger til en ny træner, og det får de, men om det er den rette, får vi at se – jeg tvivler. AaB skal glemme foråret, for det har været en gru for AaB tilhængere. AaB håber på en top 4 placering, men det bliver ikke i denne sæson, og ville ikke have været fortjent. AaB ligger nummer 6 med 39 point, og møder i næste runde Esbjerg hjemme.
Torsdagens første kamp var mellem Randers og Hobro. Den vandt Hobro med 1-0 på et mål af Hvilsom i det 60. minut. Det var sikkert bronzen der endelig smuttede Randers af hænde. De har heller ikke haft det bedste forår, så det er ok de ikke får en medalje. Randers havde det meste af spillet, og skabte gode chancer, men Ishak og Fall kunne ikke få bolden i kassen. Randers havde 6 skud på kassen, og 11 ved siden af, mens Hobro havde 2 på mål og 2 ved siden af. Ikke godt nok af Randers. De skal passe på at de ikke mister 4. pladsen, der jo giver adgang til kval kampe til Europa League. Randers ligger nummer 4 med 45 point, og har Hobro lige i hælene. Randers skal til Silkeborg i næste runde. Hobro var heldige med at få alle tre point, men de har Hvilsom, men det har de helt sikkert ikke efter sommerpausen. Han bliver solgt, og der ryger sikkert også nogle af de andre spillere. Så er det med, og Hobro kan nå at sammen spille et slagkraftigt hold til næste sæson – det kommer sikkert til at knibe. Ellers gider jeg ikke skrive meget om Hobro – de keder mig. De ligger nummer 5 med 42 point, og sigter mod et europæisk eventyr, som de sikkert vinder. Hobro skal møde FCN ude i næste runde.
Så til mesterskabskampen mellem FCV og FCM. Den så jeg selvfølgelig, og den var ikke ret god. Begge hold havde et skud der ramte målet, men ellers var 0-0 vel ok. FCV kæmpede for sagen, og fik det ene point, hvilket der sikkert ikke var mange der havde regnet med. FCV skal vinde resten af deres kamp, hvis de vil overleve. De har 29 point på 11. pladsen, og har 5 point op til Esbjerg. De har 6 point op til SønderjyskE, som de møder i næste runde, og kan der med en sejr nærme sig en redning i den bedste række, men jeg tror det ikke. FCM blev med det ene point mestre, og tillykke med det. Nu kan de endelig slappe lidt af, inden de skal spille europæisk. Jeg ved ikke om truppen er stærk nok til det, men det får vi at se. Det er sikkert at der nok ryger lidt spillere i ferien – så må vi håbe der bliver købt godt nok ind eller der skal satses på talenter. Der bliver sikkert købt godt ind, og de har gang i Kian Hansen, der gerne vil hjem fra det franske. De er ellers godt besat i de bagerste rækker, men der kunne jo også komme et salg på tale der. Håber at FCM kan nå langt i Europa, for danske fodbold har brug for lidt succes. FCK burde også kunne nå langt, hvis Ståle eller får sig en angriber, der kan lave mål – han kunne jo købe Hvilsom. Han er sikkert billig, men ved ikke lige om han passer til FCK. Løverne ligger nummer to med 58 point, og møder OB hjemme.
I de fire første kampe blev der scoret 4 mål, mens i de to sidste 9 – hmmmm. Aftenens første kamp vat mellem Brøndby og FCN. Den vandt BIF med 3-1. i det 4. minut 0-1 ved Marcondes. I det 6. minut 1-1 på¨et selvmål af Petry. Pukki til 2-1 i det 8. minut, og Hjulsager til 3-1 i det 53. minut. Fortjenyt sejr til BIF, der både havde flest skud på og ved siden af målet. De havde også det meste af spillet. Jeg er noget spændt på, hvordan BIF truppen ser ud i næste sæson, for der skal jo sælges lidt. en spiller som Hjulsager er sikkert også på vej væk sammen med Hradecky. Det er fortjent at bronzen havner på vestegnen, for BIF har været stabile her i foråret. Der har dog været et par svipsere mod AaB og Hobro. Brøndby ligger nummer 3 med 51 point, seks point foran Randers. De møder FCM ude i næste runde. FCN er i frit fald. De spiller heller ikke alt for godt. Der mangler gnist og spilleglæde på holdet. Et højt lønnet spiller som Joshua John. Får ikke skabt meget. Han skal lære at variere sig noget mere, for han er let at læse. FCN trænger til at få besøg af en dygtig idrætspsykolog, og måske skal der hentes en dygtigere træner. Hjulmand er jo ledig? FCN ligger nummer 8 med 38 point, og skal have tæv af Hobro i næste runde.
Den sidste kamp i Superligaens 30. runde var mellem Esbjerg og SønderjyskE. Den vandt SønderjyskE lidt overraskende med 3-2. Pourié til 1-0 i det 30., 45. og det 58. minut. Mikkel Vestergaard til 1-3 i det 81. minut og 2-3 i det 83. minut. Vestergaard kom for sent ind (75. minut) – et kavrter mere og måske. Det kan Esbjerg ikke bruge til noget lige nu, for de er lidt på spanden, men jeg tror ikke de rykker ned. Jeg tror at ledelsen har lært, at det kan være farligt at sælge for mange spillere på en gang, og ikke få hentet nye ind der er lige så gode. Esbjerg skal møde AaB ude, og kan sikkert få point med hjem, da AaB er helt væk fra vinduet lige nu. Esbjerg ligger nummer 10 med 34 point – 6 foran FCV. SønderjyskE er 7 point foran FCV på 9. pladsen, og kan næsten give FCV dødsstødet, ved at besejre dem på hjemmebane. Problemet er bare, at sønderjyderne har været elendige hjemme i denne sæson, og de får sikkert problemer med FCV. Pourié ser ud til endelig at vågne lidt op. Tre mål mod Esbjerg var flot. Han er uden tvivl en dygtig angriber, men skal spilles og spille på hold der vil spille fodbold. Jeg havde helt bestemt ikke regnet med en SønderjyskE sejr i Esbjerg, men de overraskede mig. To point mere og en ny sæson venter i Superligaen.
Der blev scoret 13 mål i Superligaens 30. runde, og det giver et snit på 2,17 mål pr. kamp. Det er ganske enkelt noget svineri. Der skal flere mål til, men det er ikke nemt med trænere som Jonas Dal og Ove P – de ødelægger fodbolden.
Rundens sæbehandske
Går helt klart til Toppel, da han tabte bolden, så Silkeborg nemt kunne udligne.
Rundens skuffelse
At der kun blev scoret 13 mål, og spillet inde fleste kampe var elendigt.
Rundens overraskelse
At SønderjyskE besejrede Esbjerg ude med 3-2, og Pourié scorede hattrick.
Rundens hold 4-4-2:
Rask – Thomsen, Høegh, Agger, Knudsen – Falk, Thomsen, Delaney, Vestergaard – Pourié, Hvilsom
Nu er der styr over mesterskabet, og til dels sølv og bronze, men det bliver vi meget klogere på her i pinsen, hvor jeg tror at det er slut med FCV i Superligaen.
Kommentarer
Status over Superligaens 30. runde — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>