Status over Superligaens 29. runde
Vi er ved at have fundet en mester, og det er ikke overraskende FCM. Det burde ikke kunne gå galt nu. I de første 4 kampe blev der kun scoret 7 mål, og det blev kun lidt bedre i en af mandagens kampe
Superligaens 29. runde startede i Aalborg, hvor OB var på besøg. Den vandt OB med 2-0. Skulason på et tyndt straffe i det 6. minut til 0-1. Lasse Nielsen til 0-2 i det 35. minut. AaB havde det meste af spillet, men Toppel stod endnu en flot kamp. AaB manglede den fornødne skarphed, og havde bøvl med at åbne OB’s betondefensiv. Jeg viste, hvad der ville komme til at ske, da OB kom foran. Den slags fodbold burde forbydes, men det er pokkers effektivt. Begge hold havde 4 skud på målet, mens AaB havde 14 forbi og OB 4. Synd at AaB bliver straffet for at prøve at spille fodbold. AaB må øve sig i at spille hurtigere, og finde nøglen til den bus, nogle trænere parkerer foran målet. AaB ligger nummer 5 med 39 point, og møder FCK ude i næste runde. OB gider jeg ikke kommentere på, for den slags svineri gider jeg ikke spilde min tid mere på. OB ligger nummer 8 med 38 point, og rykker ikke ned. Håber OB taber til Silkeborg i næste runde.
Søndagens første kamp var mellem Hobro og FCV. Den vandt FCV yderst fortjent med 1-0, på et mål af Bozga i det 89. minut. Det havde været tyveri, hvis Hobro havde fået point, for de ville ikke ret meget. Hvis Hobro bliver ved med at spille på den måde, så står den på 1. division efter næste sæson. Træner Jonas må se at få lagt mere på deres spil, for det slags svineri de praktiserer, hører til en svunden tid. Træner Jonas skal i terapi, og lære meget mere om begrebet offensiv fodbold, for det kender han ikke meget til. Hvis han ikke kan finde ud af det, skulle han se at blive hønseavler, hvor han ville kunne gøre mere nytte. Han er direkte skadelig for danske fodbold, og skal skamme sig. Hobro har 39 point, og skal til Randers i næste runde. FCV spillede atter en god kamp, men de savner, som så mange andre hold, den fornødne skarphed. De gør deres bedste for at overleve, men er måske kommet for sent i gang. I sidste sæson blev FCV nummer 9 med 38 point. Det når de ikke op på i denne sæson. Måske 34 point med lidt held. De skal jo møde både SønderjyskE og Esbjerg, så sejre over dem, og ……. FCV møder i næste runde FCM hjemme, og der bliver det sikkert ikke til point.
Søndagens anden kamp i Superligaens 29. runde var mellem Silkeborg og Brøndby. Den vandt Brøndby fortjent med 2-0. Pukki til 0-1 i det 24. minut. Hjulsager til 0-2 i det 40. minut. Silkeborg fik skabt nogle chancer, men skarpheden manglede atter. De havde flere skud der ramte målet end Brøndby, men hvad nytter det, når kvaliteten af skuddene var for lav. Silkeborg har en del spændende talenter, så de rykker sikkert op igen – måske, hvis man ikke sælger alle talenterne. Dolberg er allerede på vej til Ajax. Han er en spændende spiller, men også Robert Skov har et stort talent. Silkeborg er inde på noget af det rigtige, da de satser på unge talenter, og ikke som Brøndby, der køber ældre spillere. Det er vejen frem, hvis man vil tjene lidt penge, og ikke har en milliardær til at spytte penge i kassen. Det koste på det sportslige at satse på talenter. Silkeborg er rykket ned på en 12. plads. De skal i næste runde have tæv af OB. Brøndby prøvede at satse på unge talenter, men det kostede for mange point. At man så hentede Elmander, fatter jeg ikke. Han er udbrændt. Han har gjort det godt, men det er længe siden. Brøndby spillede ne rimelig kamp mod Silkeborg, men skaber stadig ikke nok chancer. Det var godt at Pukki lå helt fremme, for det er der han hører til. Håber at BIF kan beholde ham, for ham er der mere fremtid i. Brøndby ligger nummer 3 med 48 point, og kan i teorien hente FCK på 2. pladsen, men der er 7 point op til dem. Brøndby har dog et lidt bøvlet slutprogram, da de skal møde Randers og FCM ude.
Så kom vi til kampen mellem FCM og FCK. Den havde jeg set meget frem til, men den blev ikke til det topbrag jeg havde håbet på. FCK havde for mange skader, og mangler en angriber. De Ridder er ikke direkte nok. han havde en kæmpe chance, men brændte på Haugaard. FCM vandt kampen med 2-0. Rømer til 1-0 i det 74. minut, assist Sisto. 2-0 i det 78. minut, målscorer ……… Sisto. FCM var ellers ved at få gummiben, men rejste sig mod FCK, og spillede en fornuftig kamp. Sisto kom også på banen, og han så ud til at være i fin form. Han skal passe på sig selv, og vi har en storspiller på vej. Mon han er i FCM efter sommerferien? – jeg tvivler. Igboun er sikkert også tabt for FCM, og de to er ikke lette at erstatte. FCM skal helt sikkert på indkøb, og det i den dyre ende. FCM er altså ikke mestre endnu, men ligger nummer 1 med 67 point, og møder FCV ude i næste runde. FCK skal på indkøb, og det efter en angriber eller to. De har Pourié, som de nemt kunne bruge. Fatter ikke de lejede ham ud, for han er en udmærket angriber. Han er kun 24, og det er en god alder for en fodboldspiller. Ham kunne man komme til at tjene penge på, men han passer ikke ind i Ståles systemer. FCK ligger stadig nummer to, og det bliver de sikkert ved med, men det er ikke pga. fejende flot spil. FCK får besøg fra Aalborg i næste runde.
Mandagens første kamp var mellem FCN og Esbjerg. Den vandt Esbjerg med 3-1. Emil Lyng til 0-1 i det 42. minut. HH på straffe til 0-2 i det 48.minut. Marcondes til 1-2 i anden halvlegs overtid, og Vestergaard også i overtiden til 1-3. FCN spiller ikke ret godt pt. og tabte fortjent med 1-3. FCN skabte ikke nok, og virker energiforladte og uden gnist. En spiller som Joshua John trænger til en tur på bænken. Det er heller ikke let med en ny træner. Det bliver sikkert bedre i næste sæson. FCN ligger nummer 7 med 38 point, og møder Brøndby ude i næste runde. Esbjerg viste tænder, og fik tre værdifulde point med hjem, for nu ser det noget bedre ud. De har nu 34 point på 9. pladsen, og er 6 point foran FCV. Det ser ud som Esbjerg har indløst billet til endnu en sæson i Superligaen. De skal møde SønderjyskE i næste runde, og med en sejr, ser det hele meget bedre ud for vestjyderne. Jeg havde nu heller ikke regnet med at Esbjerg ville rykke ud af den bedste række. De skal passe på at de ikke sælger alt for mange spillere i næste sæson, uden at tage nye ind, med en vis standart.
Den sidste kamp i Superligaens 29. runde var mellem SønderjyskE og Randers. Den ente ikke uventet 1-1. Pourié til 1-0 i det 8. minut. Fall til 1-1 i det 32. minut. Det var ikke årets kønneste kamp. Sønderjyderne ville ikke ret meget, og var godt tilfredse med det ene point. De var pressede i det meste af kampen. Pourié burde have scoret et mål mere, da han havde en kæmpe chance fri foran mål. Han er god til at placere sig. Han skal til en klub, hvor de spiller fodbold, og ikke den gang knoldesparkeri der praktiseres i Haderslev. SønderjyskE ligger nummer 10 med 33 point, og rykker ikke ud af Superligaen, for det kan de ikke. De møder Esbjerg i næste runde. Og den ender sikkert også uafgjort, og så er den ved at være hjemme. Randers tabte et vigtigt skridt i kampen om bronzen, men de napper sikkert 4. pladsen, som giver kval kampe til Europa League. De har ikke haft det bedste forår, men har en god og stærk trup. Randers ligger nummer fire med 45 point. De er tre point efter Brøndby, og seks foran AaB. Scoren er på 8 +, mens Brøndbys er på 12 plus, så der skal baskes mål ind i næste kamp mod Hobro, og det bliver ikke nemt at score alt for mange mål mod dem. Randers har ikke fortjent medaljer med det forår. De har ikke kunne få spillet til at flyde, og mål er de ikke meget for at score.
Så blev det hverdag igen, for der blev kun score tretten mål i de seks spillede kampe i Superligaens 29. runde, og det giver et elendigt snit på 2.17 mål pr kamp – fyyy.
Rundens skuffelse:
At Ove P atter fik point
Rundens overraskelse
At FCV tog alle tre point med hjem fra Hobro, hvilket glædede mig.
Rundens sæbehandske:
Der var et par kandidater, men ingen faldt helt igennem.
Rundens hold 4-4-2:
Ingens var der gode præstationer fra et par målmænd, så det var svært at vælge. Det var også vanskeligt at finde en angriber, da de ikke var ret gode.
Toppel – Rømer, Nielsen, Agger, Augustinsson – Sisto, Poulsen, Poulsen, Lyng – Fall, Pourié
Der er også nogle spændende opgør i næste runde der spilles onsdag og torsdag.
Kommentarer
Status over Superligaens 29. runde — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>