Status over Superligaens 27. runde
Så er det atter tid til en status over Superligaens 27. runde. Hurraaaa – endelig blev der score mål, og selvfølgelig så jeg ikke en eneste kamp live – øvvv.
Superligaens 27. runde startede med opgøret mellem AaB og Hobro. Den vandt AaB noget overraskende med hele 5-0, hvilket jeg glædede mig meget over. Endelig var der en træner der udstillede Hobros svagheder – herligt at norsk fjeldabe fodbold ikke belønnes. Helenius score i det 15., 21. og 44. minut, mens AK scorede i det 45. minut. Mads Justesen lavede selvmål i det 89. minut. AaB fik skabt de fleste chancer, og havde 6 skud der ramte målet – Hobro et. AaB havde 6 skud der gik forbi målet – Hobro 1. Herligt at Helenius fik scoret, og det ser ud som om at han er ved at komme i gang. Gad vide, hvor han spiller efter ferien? En fair spillet kamp med ikke ret mange frispark. Håber at AaB kan spille de sidste kampe på samme niveau, for så kommer de måske lidt højere op i tabellen. AaB ligger nummer 5 med 38 point, og møder Brøndby i næste runde – et interessant opgør. Hobro havde intet at byde på, og i stdet for at tage kampen op, lukkede de bare ned. Dårligt træner arbejde af træner Jonas – han havde ikke sin bedste dag eller så beviste han sine mangler. Nu må det være slut med medaljedrømme i Hobro. De ligger nummer 7 med 38 point og møde i næste runde SønderjyskE hjemme.
Lørdagens kamp var mellem Silkeborg og SønderjyskE. Det lignede ellers Silkeborgs første hjemmesejr, men i sidste øjeblik fik sønderjyderne udlignet. Morten Beck til 1-0 i det 69. minut. Madsen til 1-1 i det 73. minut. Kanstrup selvmål i det 84. minut, og Songani i det 90. minut til 2-2. Synd at Silkeborg heller ikke denne gang fik deres første hjemmesejr. De får helt sikkert ikke den hjemmesejr, for i de sidste tre hjemmekampe, møder de BIF, Randers og AaB, så svært ser det ud. Silkeborg skal ikke klage, for det var sønderjyderne der havde de fleste afslutninger, så de skal juble over 2-2. Silkeborg er groet fast i bunden med 13 point, og møder Esbjerg ude i næste runde. Sønderjyske er ved at være lidt på spanden, da FCV vinder lidt af og til. Hvem havde lige regnet med at der skulle komme spænding i bunden? SønderjyskE kan dog ikke rykke ned, og gør det heller ikke i denne sæson. Det eneste de bliver det bedste til i denne sæson, er at spille uafgjort. De har nu spillet 13 kampe uafgjort. SønderjyskE ligger nummer 9 med 31 point, og skal til Hobro i næste runde.
Søndagen begyndte med opgæret mellem FCV og FCN. Den endte med en 2-1 sejr til FCV. Bech til 0-1 på straffe i det 13. minut. Kure til 1-1 i det 25. minut. Akharraz til 2-1 i det 90. minut. En meget lige kamp. Der burde have endt uden vinder, men der var en lille overvægt til FCV. Der er ved at komme spænding i bunden, og det havde jeg ikke lige regnet med. Jeg troede at nedrykningen var afgjort. FCV har dog det problem, at de har en elendig score, og det kan blive deres endeligt. FCV ligger nummer 11 med 25 point, og har 3 point op til Esbjerg, og 6 op til SønderjyskE. De møder FCK hjemme, og her skal de nok ikke lige regne med point. FCN er meget svingende i deres præstationer. Jeg tror, at med nederlaget, var det farvel til top fire og medalje. De har været for svingende i denne sæson. De er dog med i den sjove nede af tabellen. De ligger nummer 6 med 38 point. Og møder Randers ude, og her skal de nok heller ikke regne med point, men måske alligevel, da Randers har et par vigtige spillere i karantæne.
Søndagen anden kamp var mellem FCK og Esbjerg. Den vandt FCK noget ufortjent med 2-1. Høgli scorede i eget net til 0-1 i det 27. minut. Amartey udlignede i det 73 minut. Nicolai Jørgensen til 2-1 i det 88. minut. Surt for Esbjerg, og heldigt for FCK. Det er typisk tophold at de forvalter heldet. FCK spillede ikke alt for godt lige nu, men de henter da sejre hjem, og er stadig med i kampen om guldet, men der er 12 point op til FCM. Den teoretiske chance for guld er der da, men så skal man også tro på julemanden. FCK ligger nummer 2 med 52 point, og møder FCV ude i næste runde. Esbjerg havde det meste af spillet, men fik ikke skabt nok chancer. De er det typiske bundhold. De har ikke troen på tingene, og mangler selvtillid. Der skal bankes noget gnist og vildskab ind i holdet. Spillerne tror sikkert, at hvis de spiller alt for godt, så bliver de bare solgt. Det ser sort ud for vestjyderne, der kan mærke FCV ånder dem i nakken.Esbjerg ligger nummer 10 med 28 point og møder Silkeborg hjemme – en kamp der skal vindes.
Søndagens sidste kamp var mellem OB og Brøndby. Den vandt Brøndby med 2-0, på mål af Durmisi i det 10. minut, og Hasani i det 12. minut. OB havde ikke meget at byde på. 3 skud på mål i hele kampen. Mens Brøndby havde 10. En sløj omgang fra OB, men hvad andet kunne man forvente sig af et hold med Ove P i spidsen. Han stillede op uden Dalgaard. Så vil man jo heller ikke vinde. OB er næste fri af nedrykning, men havner sikkert på em 10. eller 9. plads. De ligger nummer 8 med 32 point, og møder FCM hjemme. OB skal nok ikke lige regne med at får point i denne kamp. Brøndby spillede en fornuftig kamp, uden at prange. De fik skabt lidt chancer, og det var nok til 2 mål og sejren. Agger måtte atter udgå med en skade. Det er igen ryggen der driller. Trist at den eller så dygtige spiller er så ofte skadet. Brøndby rykker med sejren op på 3. pladsen, og er nu tre point foran Randers på 4. pladsen. Brøndby har en vanskelig hjemmekamp mod AaB, som gerne vil hente tre point på BIF i topstriden.
Den sidste kamp i Superligaens 27. runde, var mellem FCM og Randers. Den vandt FCM sikkert med 5-2, men på en lidt billig baggrund. Da Randers først i det 38. minut fik udvist Ishak igen, og Fisker i det 46. minut. Udvisningerne var der ikke noget forkert i. Andersson gjorde til 1-0 i det 20. minut. Tverskov til 1-1 i det 29. minut. Duncan til 2 og 3-1 i det 55. og 57. minut. Igboun til 4-1 i det 78. minut. Brock-Madsen til 4-2 i det 80. minut og Duncan til 5-2 i det 86. minut. FCM pressede på i hele kampen, men det blev noget lettere for dem, da Randers fik to spillere udvist. Så vidste Randers at det bal var ovre. Det ser ud som om, at FCM vinder mesterskabet i denne sæson, for det kan næsten ikke gå galt nu. To sejre mere, og den er hjemme. Godt at Duncan får basket nogle mål i kassen, for han må være parat til landsholdet, på trods af at Morten Olsen ikke bryder sig om spillere der lavet mål, og spiller kampe. FCM ligger nummer 1 med 64 point, hvilket er 2 point mere ende det AaB vandt mesterskabet med i sidste sæson. I sidste sæson fik FCM 55 point, så det ser godt ud for ulvene. Jeg tror ikke, at det havde haft den store betydning med 9 eller 11 spillere – FCM havde alligevel vundet. Det ser ikke så godt ud med Randers og deres medalje håb, men de kan selv afgøre det, da de møder Brøndby i 32. runde, og ellers sørger for at vinde resten af deres kampe, for det gør Brøndby ikke. Nu har Randers lidt spillere i karantæne, og det er for dumt. Ishak skal til psykolog, for han gør dumme ting af og til. Randers ligger nummer 4 med 41 point, og møder FCN hjemme, hvor der helst skulle komme tre point på kontoen.
Hurra, så blev der scoret mål, nemlig hele 24, og det giver et snit på 4 mål pr. kamp. Sådan skal det være. Man får jo helt lyst til at gå på stadion igen.
Rundens skuffelse:
At Hobros træner Jonas ikke havde et modtræk mod AaB
Rundens overraskelse:
At AaB kunne score 5 mål mod Hobro
Rundens hold 4-4-2:
Larsen – Dalsgaard, Tverskov, Kure, Lumb – Thomsen, Würtz, Andersson, Igboun – Helenius, Duncan
Lad os håbe på at næste runde også bliver målrig
Kommentarer
Status over Superligaens 27. runde — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>