Status over NFL efter tre runder
Så er der for alvor gang i NFL, og der er da sket et eller andet med nogle af holdene, så der er efter min mening et par overraskelser, og ikke mindst skuffelser.
3. runde blev afsluttet med kampen mellem Raiders og Broncos. Her vandt Broncos efter en god kamp fortjent med 37-21. Specielt samspillet mellem gode gamle Peyton, Welker og Decker fungerede godt. Welker var lidt småskadet op til kampen, men han spillede en ok kamp. Raiders quaterback Pryor kunne ikke rigtig få gang i spillet, men de var oppe mod et velfungerende Broncos forsvar. Efter 3 runder er Broncos ubesejrede, og har en plusscore på 56, hvilket er ret så flot, og er et hold der helt sikkert ryger med i slutspillet. De møder Eagles i næste runde som har vundet 1 og tabt to, så her venter sikkert endnu en sejr.
Hvis vi kigger lidt på mit hold, 49ers, begyndte de flot mod Packers, og jeg havde svært ved at få armene ned. Vi vidste alle at der ventede en vanskeligt kamp mod Seahawks, for her oppe i det høje nordvest, taber de fleste hold. Det der overraskede mig var den måde det skete på, for 49ers blev blæst ud af banen, og formåede kun at lave tre point. At hverken Kaepernick eller træner Harbaugh evnede at svare igen, var en kæmpe skuffelse for mig. Vi så ikke meget til den quaterback som har rekorden for flest rushing yards, 181. I det hele taget er han måske gået lidt for hurtigt for den unge mand, for vi kunne tydelig se at manglede erfaring til at få mandskabet op på mærkerne igen i den 3. kamp, hvor 49ers igen fik ørerne i maskinen mod Colts, hvor de på hjemmebane tabte med hele 27-7. Her virkede Kaepernick mega usikker, og den slags brede sig hurtigt til hele holdet. Jeg tror den gut skal til psykolog, og han kan tage træner Harbaugh med, for noget skal der ske, så sæsonen ikke udvikler sig helt katastrofalt. Det skal dog nævnes at holdet har en del skader. Dog skal det nævnes at træner Harbaugh er en vatnisse, og sikkert kommer til at mangle respekt fra holdet, da det ikke fik konsekvenser at Aldon Smith blev anholdt med et noget høj alkoholpromille. Han burde have været udelukket fra holdet, hvilket 49ers gjorde sidste år, da Dobbs også blev snuppet med en høj promille. De møder Rams i næste runde, her burde de kunne vinde, håber jeg.
Nu vi har fat i Colts, så viste en anden ung quaterback, Andrew Luck, at han er en dygtig spiller, for han overskyggede helt klart Kaepernick i det direkte opgør. Den unge mand på 24 viste flot spil, og havde et godt overblik. Han scorede endda en TD., men om holdet er stærkt nok får vi at se, da de i 2. runde tabte til Dolphins, det skal dog nævnes at det var i en tæt kamp, som endte 20-24. de møder i næste runde
Nu vi har fat i Dolphins, så har de faktisk vundet deres tre første kampe over Browns, Colts og Falcons, men det har været snævre sejre. De møder de også ubesejrede Saints i næste runde. Dolphins har det med at tabe pusten. Desuden er de i gruppe med Patriots som også er ubesejrede.
Nu vi taler om store skuffelser, så må den største af den alle være Giants, som ganske enkelt har spillet forfærdeligt. Intet har fungeret for Eli. De begyndte ellers med et knebent nederlag til Cowboys, men tabte så til Broncos, men at tabe 38-0 til Panthers, som just ikke er det mest skræmmende hold, er en skandale, som sikkert får konsekvenser, må vi da håbe. I næste runde møder de Chiefs, som har vundet deres tre første kampe.
Nu vi har gang i skuffelserne, kommer vi ikke udenom Steelers, som også har tabt deres tre første kampe til Titans, Bengals og Bears. Big Ben har just ikke været overbevisende, og har fjumret en del. Tabt lette bolde, lavet turnovers osv. De spiller i London mod Vikings på søndag, som også har tabt deres tre første kampe. Trist at se et ellers godt hold gå ned med flaget.
Til sidste vil jeg da lige omtale Seahawks, som har blæst alt modstand til side, men det er ikke nok de mest skræmmende hol. De har vundet over Panthers, 49ers og Jaguars, og der er faktisk kun scoret 27 point mod dem i tre kampe, hvilket er flot, men lad os nu se, hvordan det kommer til at gå når de møder lidt mere kvalificeret modstand. De møder Texans i næste runde. Det bliver et spændende hold at følge, men de har været på vej i et par år, så nu er det måske sæsonen, hvor de kommer hele vejen.