Paradise Hotel den 8-4 afsnit 23
Monique er stolt over sine mord, men hun skal da have den ros, at det var godt spillet. Endelig en pige der skubber følelser til side, sådan da.
Nanna har ikke sovet godt, specielt ikke, da det er sammen med Mads, der smed Jonas ud. Hun vil have ham ud, og han ryger helt sikkert, på et tidspunkt.
Philip ærgrer sig lidt over, at han ikke smed Amalie ud, for hende er han særdeles irriteret over. Det er helt tilbage fra starten, hvor han fik besked på at kende sin plads. Han er dog sikker på, at han nok skal få hende ud, men det hat han snakket om længe, og hans planer har det med ikke at blive til noget.
Så kommer det sædvanlige morgenbordsbrev. Tre af drengene skal på date med den nye pige, hvilket drengene er tilfredse med, men ikke pigerne, for nu er de atter i fare, hvilket de har været en del i denne sæson. Mads, Kasper og Philipa tager af sted, da Theis trækker sig, af hensyn til Christel. Jeg ved nu ikke lige, hvor smart det var, for nu ved han ikke, hvad der kommer til at ske.
Drengene møder på daten Frederikke på 25 fra Herning – godt med en jyde, for der er ved at gå københavneri i Paradise Hotel. Hun virker som en hård type, men moden. Det er der ikke mange af pigerne der er på Paradise Hotel.
På hotellet vil pigerne lege mr. Paradise. Det er de nu ikke så gode til, men Nanna bliver den stolte vinder.
På daten skal der køres ræs på ATV. Kasper og den nye pige skal køre sammen, hvilket hun er godt tilfreds med. Hun har et godt øje til Kasper.
Theis begynder at tænke, hvilket er på tide, at det måske ikke var så smart, at han sendte tre drenge gfra den samme gruppe på daten. Han er for langsom i optrækket, hvis han vil overleve på Paradise Hotel, skal han op i tempo.
På daten er der drinks og et brev. Frederikke skal vælge en partner, og det skal være en af de tre gutter, som hun bliver fredet med i morgen. Hun har et godt øje til Kasper, men det bliver det sikkert ikke, for han står stærkt med Monique, så mon ikke det bliver Mads, for så kan man få skovlen under Nanna.
Drengene og Frederikke vender tilbage til Paradise Hotel, hvor de beretter om daten. Frederikke har valgt mads som sin partner, og ham skal hun fredes med. Håber altså snart den gut ryger ud, for charme har han ikke meget af.
Nu skal Nanna på Solo, hvilket hun er noget træt af. det ser sort ud for Nanna, som godt kan pakke sine kufferter, for hun er helt sikkert på vej hjem, med mindre der sker mirakler, og det gør der af og til på Paradise Hotel.
Frederikke og Mads giver hinanden deres ord på at de vil forblive partnere, men hun regner bestemt ikke med at beholde ham på sigt.
Så er det tid til Pandoras, og lad os nu får lidt drama, for de sidste seancer har været noget slappe, og nærmest mindet om klassens time i 6. A.
Christel er lidt slem, da hun spørger Kasper, hvem af pigerne der er lækrest. Fjolset hopper lige i vandet, og siger Monique. Hvilket Philip sikkert er super glad for. Der bliver også spurgt lidt om, hvem Nanna nu vil stå med, men der er jo ingen, Philip mener den anden gruppe er for slap, hvilket ikke er pænt. Der er jo efterhånden ingen gruppe tilbage, efter Jonas blev smidt ud. Philip er nu heller ikke det store geni. Så kommer der et spørgsmål til Amalie, om hun ikke skal skrue lidt ned for sit temperament, for hun er ulidelig, og har det med at overdrive.
Atter ikke det store drama eller så er det blevet klippet fra. Pandoras kan eller være en eksplosiv affære.
Så er der drinks, og tid til at lege. Den står på limbo, og den dans vinder Nanna suverænt. Amalie og Frederikke kommer godt ud af det sammen, og er enige om at smide Monique ud, men det bliver sikkert svært.
Monique vil gerne have lidt natmad, og det er et stykke med Kasper, men den er han ikke helt med på. Monique har en god appetit.
Der er 6 piger og 4 drenge, hvilket ikke går, så mon ikke der kommer i ny dreng i morgen. Der skal skabes balance mellem de to grupper, for ellers er der ikke meget ved spillet. Jeg håber stadig på at Jonas kommer i morgen eller i næste uge – det må vi se i morgen.
Kommentarer
Paradise Hotel den 8-4 afsnit 23 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>