Paradise Hotel den 6-3 afsnit 24
Fie og Amanda stikker hovederne sammen, og taler om Danny. Nu er hans dobbeltspil afsløret, og de er enige om at han er klam.
Så er der brev, og bomben springer. Pigerne må ikke stille sig ved deres nuværende partnere, så nu er der panik blandt pigerne.
Henrik og Amanda indgår aftale med Kasper og Laura om at bytte partnere. Danny vil stadig have Amanda bag sig, men de bliver enige om at det nok er for tidligt. Der er i det heletaget gang i mange forskellige samtaler og kombinationer. Kasper og Henrik inviterer Malte til at spille med dem. Malte skal så stå med Fie, hvilket han accepterer. Henrik og Kasper mangler dog en ubekendt, det er Simone. Hun kender jo Malte, og de har haft et forhold. Henrik er ude på at smide Nadia hjem, da hun vil have Amanda ud. Der er virkelig gang i spillet, og ingen stoler 100 % på hinanden. Nadia har dog gennemskuet Henriks plan, så hun stiller sig bag Danny.
Parceremonien var lidt overraskende for nogle. Amanda stillede sig bag Kasper. Laura bag Henrik. Kimmie bag Bekim. Nadia bag Danny, hvilket var overraskende for nogle. Malte fik både Fie og Simone bag sig. Han havde på forhånd lavet en aftale med Simone, så farvel til Fie. Det bliver hun mega skuffet over, så hun kommer der sandheder på bordet om Danny, som han i vanlig stil afviser. Fie gennemskuede ham dog ret hurtigt. Det kunne være at Danny skal til at spille på færre heste/piger, for det går jo galt til sidst. Der er i det hele taget gang i en masse beskyldninger. Mon ikke der skal reddes en masse tråde ud?
Nadia og Simone er nu med i spillet, men om de har spillet smart – er en anden sag.
I baren kommer det til et skænderi mellem Amanda og Danny, hvor han bliver presset i defensiven. Der kommer lidt sandheder på bordet, bl.a. at det var Amandas plan at smide Henrik ud, men den tror ingen på.
Amanda siger til Henrik at der er ved at komme en smule følelser. Det bliver han glad for, og mener hun er ved at komme til fornuft. Det store spørgsmål er om han kan stole på hende eller hun bruger Dannys taktik?
Et godt afsnit med drama og taktik. Danny er nu under pres og afsløret. Hvordan mon han reagerer psykisk på det? Hvor stærk mon han i virkeligheden er? Er han begyndt at tro at hans mange løgne er virkelighed? Disse spørgsmål får vi sikkert svar på i de næste afsnit. Der er ved at komme form over spillet, men det må gerne gå lidt langsommere, og vi vil gerne have så mange taktiske overvejelser med som muligt.