Paradise Hotel den 5-2 afsnit 7
En ny dag truer. Aftenens fest evalueres, og der var da lidt pinligheder, so Kasper alias Lille Ulv ikke husker det hele af. Patrik er ved at blive lidt lun på den nydelige Nadia, hvilket Natascha ikke er helt tilfreds med. Henrik er et underholdende element, og har en livlig fantasi. Jeg skulle lige til at forberede en større svada over endnu et dårligt klippet afsnit, men så kom der endelig lidt gang i taktikken, fedt nok. Det er Majana og Natascha der starter lidt med taktikken, for de er de mest udsatte. Kasper og Patrik har også lidt gang i lidt taktik. De vil gerne af med den selvglade og irriterende Daniel alias flyttemand Olsen. Han tror han er guds gave til pigerne, men han har vist ikke set sig selv i et spejl for nyligt. For ikke at tale om hans karakter….
Så var det Pandoras tid, og den seance begyndte fredeligt med Lauras og Lille Ulvs forhold. Daniel har ikke den store tiltro til Kasper. Daniel er sikker på at Kasper helt sikkert dropper Laura, når han finder en der er mere lækker. Daniel er i det hele taget helt oppe på beatet, og fører sig frem, med at han har styr over hele hotellet, og er ledertype. Han er sgu en yderst kedelig person – lige lovlig selvglad. Han mener også der er ved at opstå flere grupperinger, hvilket han kan have ret i, men spillet er ikke kommet i gang endnu, men han får da sat gang i lidt. Der er lidt drama mellem Kasper og Flyttemand Olsen, som prøver at sætte en kile mellem Kasper og Patrik. Det eneste han opnår, er at styrke sammenholdet mellem de to.
Efter Pandoras er der en lidt mat stemning. Amanda tager fat i Daniel og beder ham om at køle lidt ned, men han anklager hende for manglende opbakning, hvilket der ikke er noget at sige til, da han var lidt pinlig.
Der er en forsoningssnak mellem Daniel og Kasper, men det er kun på overfladen de er venner igen. De er nu direkte modspillere.
Et godt sammenklippet afsnit med lidt taktik. Jeg er noget spændt på, hvordan parceremonien kommer til at forløbe. Der kunne godt komme et par overraskelser. Et afsnit uden koncentreret druk, men det skal nok komme. Endelig lidt ros til TV3. den normale klipper må have været syg eller på ferie.