Paradise Hotel den 30-3 afsnit 17
En ny uge truer på Paradise Hotel, hvor det sikkert bliver drengene, der bliver de udsatte. Nanna og Jonas savner allerede Christel, men mon ikke Jonas finder en anden at kysse med.
Så kommer det sædvanlige morgenbordsbrev. Drengene skal på udflugt med det samme. Det er de meget glade for, men det bliver de sikkert ikke ved med at være. De er glade for at slippe for Paradise hotel, og ikke mindst pigerne.
Pigerne er også ganske tilfredse med at de slipper for drengene. En tjener kommer med to kufferter, som pigerne straks går ombord i. De undrer sig lidt over en lidt sammenblandet tøjsmag, og han har en pigetop.
Drengene møder den nye dreng, og det er Mads. Det er atter en hårdpumpet tatoveret gut. Lad og nu få nogle gutter som Theis, men de er sikkert for kloge til at stille op til Paradise Hotel.
På Paradise hotel kommer en kurv, hvor der bl.a. er et brev. Der står at der kommer en ny dreng, og de derfor hellere må se at gøre lidt lækre. I kurven er der nemlig remedier til ansigtsmasker. Det går pigerne i gang med – det kan jo kun pynte. Amalie får botox mod hovedpine, siger hun. Det kan faktisk give gode resultater i behandling af migræne. Jeg tror ikke der ydes tilskud, for ellers var der sikkert mange der pludselig fik hovedpine.
Tilbage til drengene der finder lidt forskellige remedier, der tyder på de skal åbne en loge. De får et brev, og der står de skal danne en loge og vælge en leder. Lederen får magt, men kan også komme i fare. Alle vil gerne være leder, men til sidst står den mellem Philip og Jonas. Drengene bliver enige om at give Jonas magten. Nu skal han bevise sit taktiske talent. Navnet på logen er ”De Sibiriske Slædehunde”. Utroligt at Jonas bliver valgt, for han var i mindretal. Nu skal han bruge den magt han får klogt.
Drengene kommer tilbage til Paradise Hotel, og fortæller om Mads og logen. Så kommer der endnu et brev. Drengene skal resten af ugen spise selv, og det er i deres loge, hvor kun medlemmer af denne må opholde sig.
Drengene inspicerer deres loge, og den er de godt tilfredse med. Så kommer der endnu et brev. Jonas skal smide en ud af logen, og det må ikke være Mads. Den som han smider ud, skal afgive sin partner til Mads. Valget står mellem Philip, Patrick og Kasper. Valget falder på Kasper, hvilket er lidt uforståeligt. Jeg troede at han havde gået efter Patrick, der har som mål at smide Jonas ud. Kasper er den mindst farlige, mens Philip stille og roligt graver sin egen grav.
Mads bliver vist rundt af nogle af pigerne. Mads er ganske godt tilfreds med sin nye partner, men han kender hende jo heller ikke ret godt.
Kasper er nu på Solo, og det er ingen fornøjelse, han er nu i stor fare.
Så er den gal med Philip igen. Denne gang er han i bad med to drenge. De barberer hinanden, og de får lagt ansigtsmasker. Jeg ved ikke lige hvad der er med den fyr.
Så skal der festes igen. Gad vide, hvad Philip finder på, og hvor stiv bliver Theis?
Philip er stadig lun på Monique, og hidser sig atter op, da børnene leger ”Den som flasken peger på”. Jonas skal kysse Monique, og det er Philip ikke tilfreds med, og så lige foran ham. Patrick får ham trukket til side – i første omgang. Philip lader sig alt for nemt provokere af Moniqie, og det elsker hun. Det er flot at han trækker sig, men han skal se at tage sig sammen. Det skal nævnes at han er stinkende beruset.
Philip vender tilbage til barområdet. Der begynder han at diskure med pigerne, hvilket jonas og Theis hygger sig en del over. Et ordsprog siger: At diskutere med en kvinde, er som at læse avis i blæsevejr”. Den gode Philip kommer i stormvejr, og er tæt på gråden. For bag det ellers så hårde ydre, finder man en yderst følsom gut – med et hjerte af guld – det har Monique og de andre gimper ikke.
Monique er noget træt af situationen, for de er jo ikke kærester. Sasha er også træt af sin partner, for han er for langt ude. Philip skulle måske holde lidt igen med sprutten, for det går altid galt, når han bliver fuld.
Patrick slutter aftenen med at lege muldvarp med Monique, og det nyder hun.
Nu kom der endelig lidt gang i taktikken – så må vi jo se om Jonas har taget det rigtige valg eller han selv kommer i fare. Der skal nok komme til at ske lidt mere i ugens løb.
Kommentarer
Paradise Hotel den 30-3 afsnit 17 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>