Paradise Hotel den 24-3 afsnit 14
Så er den store dag kommet på Paradise Hotel, hvor miss Paradise skal kåres, men stemningen ved morgenbordet er ikke den bedste, efter Philip og Jonas havde et mindre skænderi. Så kommer dagens første brev. Pigerne skal forberede en cheerleader dans.
Det går pigerne i gang med, men Sasha og utålelige Amalie er ikke meget for at deltage. Amalie er altså en kedelig person. Hende så jeg gerne snart sendt hjem.
Philip og Jonas får talt ud, og Philip undskylder at han talte over sig, for det med Fie skulle være en hemmelighed.
Patrick og Kasper træner atter. Det er som om, at de er meget glade for at røre ved hinanden. Er de måske …… ???
Til middagsmaden kommer der endnu et brev. Drengene skal finde på spørgsmål om den mandlige anatomi til pigerne. Jeg har på fornemmelsen, at de spørgsmål ikke skal være for svære, for så kan de sikkert ikke besvare dem. Nu tror jeg nu heller ikke på at drengene kan finde på alt for svære spørgsmål.
Der bliver sminket til den store guldmedalje. Selv Amalie går højt op i det, men det vil hun sikkert ikke indrømme. Først skal pigerne danse. Dernæst gå catwalk. Til sidst står den på spørgsmål og billeder.
Dansen var just ikke imponerende. Den havde de vist ikke arbejdet meget med, men de havde nu heller ikke alt for meget tid til den. De fik dog spjættet lidt.
Det gik meget bedre med catwalken. Håber at det foregik på en varm aften, for pigerne havde ikke meget tøj på. Sasha er ret god her. Amalie som ikke vil udstille sig, gør ikke andet her. Der er ikke overladt meget til fantasien.
Så er det tid til billeder og spørgsmål. Det er kun Sasha der ikke besvarer sit spørgsmål korrekt. Pigerne har fået taget gode billeder, men det er helt sikkert Monique og Nanna der er bedst. Jeg fatter ikke at drengene, er så vilde med Sasha – hun er altså ikke noget særlig, og ikke den mest spændende person.
Så skal der voteres. Alle er enige om Monique har gjort det godt, men også Sasha er med på banen, men er det nu taktisk klogt, for det kunne tænkes at der følger en magt med titlen. Drengene har smidt selv de mindste tanker om taktik på stand by, og det er ikke så klogt. Theis og Jonas har kun piger i hovedet.
Afgørelsens time. Nummer to bliver Christel, mens titlen og smykkerne går til Monique. De andre piger er noget skuffede, selv Amalie.
Så skal der til forandring festes. Amalie er noget mopset over at hun kun blev nummer fem. Jeg troede ellers ikke at en miss Paradise konkurrence var noget for hende. Jeg kan da godt florstå at frengene ikke giver titlen til så sur en citron. Hun er usympatisk. Amalie påstår at der gik taktik i kåringen, men det gjorde der netop ikke.
Patrick har lidt gang i Nanna, og de kysser lidt. Det tror jeg ikke Monique vil være tilfreds med, men hun er gået død. Nanna er ved at blive lidt smålun på Patrick, så vi må se, hvad der kommer til at ske.
I det hele taget savner jeg efterhånden noget mere spil og taktik. Det er der ikke blevet vist meget af endnu, og så mange afsnit er der heller ikke tilbage. Se nu at komme lidt i gang.
Kommentarer
Paradise Hotel den 24-3 afsnit 14 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>