Paradise Hotel den 22-4 afsnit 50
Der er atter dømt tømmermænd på Paradise Hotel. Selveste perfekte kong Henrik indrømmer at han gik overstregen i aftes – det samme gør Christian, så der er også en del moralske tømmermænd.
Ved morgenbordet er stemningen lidt trykket. Christian trækker Sandy til side, og de får en lille snak, men Sandy er ikke den tilgivende type. Der kommer det sædvanlige morgenbordsbrev. De skal alle se en videopræsentation af Paradise hotels nye gæst. Pigerne håber på at det er en dreng, og det er det. Det er Benjamin fra sæson 6, hvor han overlevede i en uge. Pigerne er begejstret for den flotte fyr, men de kender ham jo ikke endnu. Nu er det også en flok overfladiske piger som er på Paradise Hotel i denne sæson.
Benjamin virker lidt arrogant, så han skal nok få det sjovt sammen med kong Henrik, da de virker ens typemæssigt. Pigerne viser Benjamin rundt, hvor han ikke virker særligt interesseret. Nogle af pigerne begynder at fornemme hans overfladiskhed.
Henrik er bliver mere og mere utålelig, og betragter de andre gæster som hans tjenere, men det er alle ikke med på.
Til frokost kommer der to kroner og et brev til Benjamin. Han skal inden solnedgang uddele dem til den dreng som har taget bedst imod ham, og den pige som han vil have til partner. Han taler først med Mille, men hun har ikke meget at byde på. mens det går noget bedre med Nathali. Hun taler godt for sin sag. Og der ser ud som om de kunne blive et godt par. Drengene gør hvad de kan for at fedte sig ind.
Drengekronen går til Malte, mens Benjamin tager Nathali til Partner. Nu er kong Henrik uden dronning.
Om aftenen vil drengene gerne tale sammen alene, hvilket pigerne ikke er meget for, og de bliver lidt mopsede. De kunne jo sætte sig sammen og få en snak, men de vil have opmærksomhed, så de finder på små lege, for at vække drengenes interesse. De kunne da godt lade drengene tale sammen i fred.
Senere introducerer Benjamin en ny dans, som han påstår er egyptisk inspireret, men den er nu mere taget ud af en Bollywood film.
Sandy virker noget interesseret i Benjamin, hvilket bekymrer Nathali, da hun nu endelig har fået en partner, men Benjamin påstår at han talte med hende af taktiske grunde. Sandy og Benjamin ville ellers være det perfekte par, da de virker lige overfladiske. Han er dog ikke så glad for al den maling hun smører i hovedet, og det har han da ret i. hvad er det som hun prøver at skjule med silikone og sminke?
Et af de ringere afsnit uden det store indhold. Hvis det var en etape i Tour de France, ville man kalde det et transportafsnit, så lad os håbe på lidt mere gang i den i morgen.