Paradise Hotel den 15-5 afsnit 71
Nu er det nu, hvem skal i finalen? Hvad skal de hårdt prøvede par udsættes for i dag?
Morgenens overraskelse er Rikke som beder de håbefulde par om at gå tilbage til deres værelser, hvor Rikke opsøger de enkelte par. De får at vide at de skal give deres stemme på, hvem der er mindst værdig af hotellets gæster. Der er to som skal forlade paradiset. Rasmus og Stine er dem som skal forlade Paradise Hotel. I orden med Stine som just ikke har bidraget med alt for meget på det taktiske plan. Rasmus har kæmpet sin chance, og har været mega udsat.
Juryen, som er nogle af de gamle deltagere, får en finaleplads. Det skal de blive enige om. Juryen har udpeget Nicolas som finaledeltager, hvilket er mere end fortjent. Han har virkelig spillet godt og er dygtig til at manipulere.
De heldige i finalen er Sandra, Nathja, Daniela og Jack. Om de er de mest værdige kan diskuteres. Daniela og Jack har spillet godt taktisk, til dels også Sandra. Men så kommer Rikke…. Hun meddeler at juryen har udvalgt en finaledeltager, og en af de fire ikke kommer videre. De skal stemme om hvem af de fire der skal ud. Så tæt på og alligevel så langt væk. Nathja og Daniela får hver to stemmer, så Nicolas får den afgørende stemme. Han vælger at smide Nathja ud, hvilket hun ikke er helt tilfreds med. Hun opfører sig som et lille barn, det er altså kun et spil. Hvad har hun bidraget med i det hele taget? Nogen taktikker er hun just ikke. Hun har spillet for meget med følelserne.
Jeg tror til forandring på hvad Nicolas siger, at han vil danne par med Sandra, men spørgsmålet er om han ikke har skudt sig selv i foden.
Det er nu spændende, hvem der vinder finalen, men jeg tror at Daniela og Jack har den største chance.
Overmokken Malene anklager Sandra for ikke at være en værdig finale deltager. Og det skulle komme fra en som har været på badeferie, og just ikke har bidraget med meget taktik. Hun er jo selv blevet båret gennem mange afsnit. Hun har kun bidraget med drama og minimalt spil.
Og dagens fugl: En kakkedue (kakadue)