Paradise Hotel den 15-4 afsnit 46
Pensionistfesten kører videre på Paradise Hotel. Musikken er lige noget for Thomas. Han har da helt ret i at danskpop er nemmere at synge med på, Thomas bliver altså mere og mere sympatisk, men det har gåsen Laura endnu ikke fundet ud af. Hun kan hvis bedst lide sig selv. I starten af festen er stemningen god, og Henrik fører sig atter frem i vanlig stil. Stemningen er dog dalende, på trods af at Laura prøver at holde dampen oppe, men uden held.
Christian bliver noget muggen, da Malene taler for meget sammen med Martin. Malen bliver vred på gutten, som absolut ikke skal bestemme hvem hun taler med. Christian er måske ved at blive lidt smålun på Malene. Hun vil prøve at nedtone sine følelser overfor Christian, men spørgsmålet er om hun kan det i længden? Malene er sikkert irriteret på sig selv over at hun ikke kan holde sig i skindet, så derfor får Christian et møgfald. Malene skal også tale med dem fra den anden gruppe, for ellers ved hun ikke hvor de står, og hvordan de tænker. Det er vigtigt at lære sin fjende at kende.
Henrik prøver at skabe splid mellem Martin og Sandy, og fortæller Sandy en del sandheder, men Martin svarer godt for sig. Det er helt klart at Martin gerne vil af med Sandy, men hvem skal han så tage som partner? Hun er Sandy pt. partner med Christian, men det er vel kun til på torsdag, hvor han skal finde en ny. Så mon ikke han går ombord i snorkemaskinen Sandy? Det er ulempen med de store silikonebryster at hun ikke kan sove på maven. I det hele taget skal pigerne holde sig væk fra silokonebryster. Hvis brysterne er fake, så er der sikkert meget andet der også er det.
Efter aftenens fest er der atter dømt tømmermænd. Henrik joker lidt med hvem af pigerne der skal hjem i dag, for der er da blevet sendt et par stykker hjem på det sidste. Senere på dagen kommer der et brev. Alle skal gå på deres værelser og blive der.
Mille får et brev, og hun er den første i en dødningehovedstafet. Hun skal give det videre til en dreng. Drengen videre til en pige, men ikke sin partner. Den pige der står med hovedet til sidst, og ikke har flere muligheder, skal forlade Paradise Hotel. Henrik tænker ikke klart og bøffer muligheden for at have kunnet sendt Nadia hjem. Den havde selv gåsen og badegæsten Laura regnet ud. Til hendes ros skal det sige at hun er begyndt at spille lidt taktisk. Man skulle ligefrem tro at hun har forstået hvad det handler om, men hun har været på Paradise Hotel fra dag et. Amalie står til sidst med dødningehovedet, så farvel til hende. Hun nåede aldrig at komme i gang med spillet, og tilbragte sin tid på Solo.
Et ok afsnit, men så heller ikke mere. Henrik beviste at han ikke er det store taktiske begavelse, som han ellers selv tror. Selv Laura havde regnet den ud, men Henrik havde sikkert tømmermænd, jeg tror stadig at han er lidt ude efter Laura, som han inderst inde gerne vil have sendt hjem. Lad os nu se hvad der sker i ugens løb, mon ikke snart der kommer en ny dreng?