Paradise Hotel den 13-4 afsnit 25
En ny uge truer gæsterne på Paradise Hotel. Alle er glade for at være i de fantastiske omgivelser, og så gratis.
Så kommer det sædvanlige morgenbordsbrev. I dag starter mr. Paradise. Drengene skal ud og fotograferes med det samme.
Der er derfor dømt store tøsedag, hvor der skal ordnes hår og makeup.
Drengenes fototema er ”Gentlemens Club”, så den står på jakesæt og cigar.
Pigerne skal gætte hemmeligheder, og der er nogle der er mere ærlige end andre. Nogle er af seksuel karakter – det må være nogle stolte forældre der ser Paradise Hotel. Amalie er den mest fornuftige, og holder disse emner for sig selv, hvilket er klogt, da der er et liv efter Paradise Hotel.
Drengene er godt tilfredse med deres billeder. Kasper og Theis gør det godt, mens Philip mest ligner en gangster. Der skal mere end et jakkesæt til at skabe en gentleman – klæder skaber folk, men der er inge regler uden undtagelser.
Drengene har haft en hyggelig dag sammen, hvilket de fortæller om, da de vender tilbage til Paradise Hotel
Sammi taler taktik med nogle af pigerne. han mener at drengene er på badeferie, men han vil spille spillet. Om han er et taktisk geni får vi at se. Han har ret i at det er pigerne der har bukserne på, og indtil nu har været de skarpeste. Nu er Jonas og Monique ude, og de var de dygtigste. Amalie er trådt i karakter, og vist en del.
Så kommer der endnu et brev, men det er et af de gode, for der skal være gentlemanfest. Drengene skal klæde sig som rigtige gentlemen, og det gør de nogenlunde.
Drengene viser sig til forandring, fra deres bedste side, og prøver at vise pæne manerer, men det er der nogle af dem, der aldrig har lært. Gad vide om de pæne manerer holder, når der køres sprut ind.
Philip har atter gang i charmen, men ikke den store succes. Han får dog listet sig lidt ind på Nanna. Det er nok hende han skal holde sig til.
Smmi taler taktik igen. Denne gang er det med Frederikke. De er enige om en del, men de stoler ikke særligt meget på hinanden. Frederikke er bange for at Sammi er en kold skid, og dygtig taktisk set. Jeg tror nu nærmere at han ikke forstår meget af det der foregår på Paradise Hotel.
Philip tager en snak med Mads, da han virker noget nede. Mads indrømmer at han er på badeferie, og taktik ikke er noget for ham, hvilket ikke kan overraske nogen, så han skal nok komme langt.
Så har Sammi gang i lidt taktik igen, og denne gang er det Nanna det går ud over. Hun har vanskeligt ved at forstå, hvad det er han taler om. Senere er det Christel der høre på Sammi – den stakkel.Sammi er en spøjs fætter – noget geni tror jeg ikke han er, men lad os se.
Philip har gang i lidt dans og strip, hvilket han er ret god til. Han har i det hele taget mange feminine sider og kvaliteter.
Frederikke er noget træt af Mads. Han gik i seng uden at sige pænt godnat. Mads virker som en, der er ved at få lejrkuller, hvilket Philip også af og til viser tegn på.
Et tomgangsafsnit, hvor der ikke skete det helt vilde drama, men vi blev dog præsenteret for Sammi. Lad os få lidt mere drama, for Paradise Hotel har været for tamt ind til nu.