Paradise Hotel den 10-3 afsnit 6
Stemningen på Paradise Hotel er ikke den bedste, specielt ikke hos Amalie og Philip. Han blev noget vred på Sandra, og lod det gå ud over Amalie. Jeg forstår nu godt at Philip hidsede sig noget op, for Sandra gik over stregen.
Ved morgenbordet stikkes der lidt til Fie og Theis, men de siger at der absolut intet skete. Theis indrømmer dog senere, at de kyssede og gramsede, men ikke mere end det.
Philip og Sandra får en lille snak efter morgenmaden. På overfladen er de igen gode venner, men jeg tror ikke det holder ret længe, for det er to dominerende typer. De får store problemer med at spille sammen. Philip er utilfreds med at have Amalie som partner, og vil gerne have en anden. Det kan jeg godt forstå, da hun er ren plastic, og ikke byder ind med det helt store. Hun skal selvfølgelig have en chance – spillet er kun lige begyndt. Amalie er også træt af Philip, men det skal hun ikke sige alt for højt. Philip skal se at få en anden til at stå bag sig – han kunne jo tale lidt med Fie eller en anden, men det kan være at det problem løser sig selv.
Jonas og Theis klinger godt sammen, så der er sikkert ved at blive dannet en lille gruppe, da Christel, Nanna og Fie også er gode sammen. Der er bare et problem, og det er at Fie vil stå sammen med Theis.
Så kommer dagens første brev. Pigerne skal holde tøse frokost. Det er Monique ikke så glad for, da hun ikke mener hun har det helt store at tale med hende om.
Monique er noget nedladende overfor Fie, og det er ikke pænt. Til frokosten kommer der endnu et brev. Fie skal i morgen afgøre, hvilke to piger der har taget bedst imod hende, så nu skal der gang i fedteriet. Det bliver sikkert ikke overmokkerne Monique og Sandra, der har været utålelige, snobbede og ucharmerende.
Sandra tager fat i Fie, og prøver at overbevise hende om, at Christel vil være et dårligt valg, da hun jo er ude efter Theis. Det virker som om Fie kommer lidt i tvivl. Fie skal passe på, for hun virker alt for ærlig og naiv. Man kan ikke stole på nogen på Paradise Hotel.
Theis vil ikke danne par med Fie, men bruger hende i sin taktik. Han vil beholde Christel som sin partner, ind til videre.
Så skal der atter drikkes igennem, og ikke mindst leges lidt. Jonas har gang i næsten alle pigerne, og det skal han passe på med, for det ender sikkert i jalousi. De fleste bliver ret så berusede, specielt Philip. Han får heller ikke denne aften et kys af Monique. Hun har andre interesser, og det er Jonas, som hun kysser lidt med.
Theis siger pænt godnat til Fie. Hun tror stadig på at de skal danne par, og sende Christel hjem. Det er ikke pænt af Theis at udnytte en ung og naiv pige, men det er jo et spil, og der gælder alle kneb.
Der er stille og roligt ved at komme gang i lidt taktik. Theis er godt i gang sammen med Jonas, mens jeg endnu ikke har hørt så meget fra de andre drenge. De overlader det sikkert til deres dominerende piger, der gerne vil bestemme, og det får de sikkert lov til, men Philip er måske ikke helt enig.
Kommentarer
Paradise Hotel den 10-3 afsnit 6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>