Paradise Hotel april 2013
Følg med i Paradise Hotel april 2013.
Paradise Hotel den 4-4 afsnit 48
Fyyyy, Nicolas, slemme dreng.
Dagens drama starter med at stormesteren, Nicolas, skal udskifte en af logens medlemmer med en af aspiranterne. Nathja bliver udskiftet med den overstrømmende Stine. Selv Stolle kan nu se Nicolas dobbeltspil. Nicolas kører nu højt taktisk spil, som ser ud til at lykkes. Han prøver at sætte eb kile mellem Stolle, Nathja og Martin.
Stormesteren sidste magt er at han skal vælge, hvem der sidde over til aftenens parceremoni, og det bliver Stine. Det ser sort ud for Martin og Stolle. Begge gutter kæmper deres sag. Om det er den ene eller den anden der ryger ud, er ikke det store taktiske tab, men underholdningsværdien vil helt klart dale. Daniela får valget mellem Stolle og Martin. Stolle bliver, trods aftaler, den der må forlade hotellet. Om det er taktisk klogt af Daniela vil tiden vise.
Første del af Nicolas planer er gået i opfyldelse, og han spiller virkeligt spillet uden følelser. Nu er det Martin og Rasmus som står for tur.
Selv jeg fik en klump i halsen, da Stolle tog afsked med Nathja, og blev vred på Nicolas og Daniela, men for HULEN det er jo et spil. Ok, men vi alle har jo følelser. Alligevel er jeg lidt sur på at Nicolas bruger løgnehistorier for at komme videre i spillet. Er det godt for hans fremtid efter Paradise Hotel?
At Stolle måtte forlade Paradise Hotel, skabte vild opstandelse i vores lille familie. Paradise Hotel er hos os kendt som ”Stolle time”, så jeg måtte komme med gode forklaringer, så som ”det er jo kun et spil”, den holdt ikke. Så jeg måtte frem med ” når en gimpe som Anna kan vende tilbage, så burde Stolle vel også”. Den sad lige i skabet. Dog skal det sige, at hvis Nicolas kom forbi, er der tjære og fjer parat.
Det kunne ren taktisk være lidt interessant, hvis Stolle returnerede, men mon ikke at vi er så langt i spillet, at der ikke kommer flere gengangere??
Har TV3 ikke skudt sig selv i foden ved at lave det loge pjat, taktisk var det måske en god idé, hvis man vil have Nicolas frem i spillet, men med dalende seertal er det så en god plan med at få sendt en af de mere farverige personer ud?
Paradise Hotel 3-4 afsnit 47
Dysten om udholdenhed afgøres og Rasmus vinder efter en jævnbyrdig dyst med Stolle. Rasmus er derfor det nye medlem af logen. Logen forkæles med lækkert mad, mens de øvrige får noget lignende ”Take Away”, dog er Sandra tilfreds så længe hun får sine elskede pandekager.
Martin er godt i gang med at indgå en alliance med Stine. Sandra er begyndt at blive noget irriteret på Stine. Sandra er nok den der har overrasket mig mest taktisk. Hun er gået fra at være en tomhjernet blondine, til at være overraskende taktisk.
De tre sidste som ikke har loge kamp får nu fornøjelsen. Shila, Sandra og Malene skal dyste om hvem der opfylder logens egenskaber. Det er de tabende aspiranter der skal udvælge hvem der har de valgte egenskaber. Malene vinder suverænt mest af taktiske årsager.
Logen skal nu bestemme hvem der vælges som logens stormester. Stormesteren får stor indflydelse på hvem der skal sendes hjem næste gang. Nicolas bliver stormester, så endelig er Nicolas taktiske planer lykkes.
Martin er tilsyneladende den eneste som har luret Nicolas dobbeltspil, men hvor taktisk klogt er det af Martin at fortælle det åbent til Nicolas?
Aftenen afsluttes atter med en gang koncentreret druk, hvor Martin atter bliver monsterstiv og finder på pinlige ting og sager.
Der er godt nok gang i taktikken nu, Helt mærkelig med to afsnit i træk uden sex, det er ligefrem helt befriende.
Paradise Hotel 2-4 afsnit 46
Der vågnes op til kraftige tømmermænd, specielt Martin er hårdt ramt.
Morgenen starter med oprettelsen af en loge af de to nye, dem der ikke kommer med er i fare sidst på ugen. Nicolas er igen på dupperne og håber at han vælges først. Der bliver virkeligt smurt tykt på fra alle sider. Nicolas arbejde bærer frugt og han vælges, og fredes dermed til næste uge. Der kæmpes om at blive medlem af logen, og man får kun den ene chance ellers er man i fare. Endeligt lidt taktik som kan give programmet et pift.
Første prøvelse er veltalenhed, en dyst mellem Stine, Nathja og Martin. Nathja bliver det næste medlem i logen til Martins store fortrydelse. Man må sige at Nicolas virkelig får gang i taktikken langt om længe. Det er dog utroligt at de andre ikke har læst ham endnu.
Næste dyst handler om udholdenhed. Den kommer til at stå mellem Rasmus, Stolle og Kasper. Det handler om at holde sig vågen og vende timeglas. Nicolas får gennemtrumfet at Stolle skal have det mindste timeglas som skal vendes hver 2 min. Nicolas masterplan er jo at få smidt de gamle ud. Martin er ved at lure Nicolas, men de andre er naive.
Hvem der vinder dysten erfarer vi i morgendagens afsnit.
Et afsnit, der til forandring var præget af taktik, men der just ikke meget drama. Absolut dårligt sammenklippet, som så mange andre afsnit
Paradise Hotel 1-4. Afsnit 45
Der er en lidt trykket morgenstemning på hotellet, da det skal afgørelse om det er Anna eller Nathja som rejser hjem. Rasmus får den afgørende stemme og sender Anna hjem (igen), gad vide om hun vender tilbage? Personligt mener jeg at det er godt nok at vi får sendt Anna hjem, så vi kan komme videre i spillet. Der er kogt suppe nok på det tre/firkants-drama. Nye må ind i spillet.
Ud med to ”gamle” og ind med to ny, Daniela og Jack. Nicolas griber straks fat i Jack for at tale taktik og få ham over på ”hans hold”.
Om aftenen er der til forandring fest. Martin påstår at Stolle har haft det nemt på PH, hvilket giver anledning til en lidt ophedet debat mellem de to venner, holder venskabet til det?
Martin og Shila kommer op og skændes, da hun mener at Martin laver en dårlig stemning på PH, fordi han altid vil diskutere og tale taktik. Shila har vist ikke forstået at hun er midt i et spil, hvor man kan vinde en ret så stor pengepræmie.
Malene gør et stort stykke arbejde for at føre Stine og Martin sammen, så hun kan få Kasper for sig selv. Stine trøster Martin lidt, men det er alt det bliver til i denne omgang