Paradise Hotel 2014 uge 13
Så skal de hårdt prøvede unge i gang med en ny uge på Paradise Hotel. Ugen starter med parceremonien, som vi ikke blev færdig med i sidste uge.
Kimie blev sendt hjem, efter diktat fra Kong Danny. Danny er kongen på Paradise Hotel. Han spiller spillet, og er i gang med at ofre en af sine bønder – nemlig den sjove og noget specielle Bekim, men det er Danny kold over for, bare han selv kan blive på Paradise Hotel.
Amanda er et kapitel for sig selv. Hun er noget så naiv, og af en eller andet mærkelig grund, har hun stadig følelser for den snedige gut. Hun må snart se at vågne op. Hun stoler også på Simone, og det er der heller ingen grund til. Amanda skal indse at hun spiller i den anden gruppe. Hun har ret i at hun ville stå stærkt med Danny, men han vil have hende ud med ekspresfart, og det får han sikkert.
Laura er helt væk fra vinduet. Hun er på badeferie, og hygger sig med Malte. Hun har vist glemt alt om Lille Ulv alias Kasper. Hun elsker jo opmærksomhed, og den kan hun jo ikke få fra en gut i Danmark, når hun selv er i Mexico.
Ugen starter med at enten Bekim eller den lidt generte Sander skal smides ud. Senere kommer der to nye piger. Den ene af dem skal også smides ud. De to nye har lidt under et døgn til at overbevise drengene om at de skal blive på Paradise Hotel. For det er drengene der har afgørelsen. Den ene af de nye kender Christian, så måske Laura endelig kunne komme i fare, for hende er jeg noget træt af.
Sidste uges romantiske tema, blev der ikke vist meget af. Der var mere drama i stedet. I det hele taget har temaerne i Paradise Hotel været noget tamme i denne sæson. Det er en ommer.
Følg med her på siden, og læs hvad der sker – og lidt kommentarer.