Packers vs 49ers
Dette er rent guf for football elskere, at disse to storhold Packers og 49ers mødes i første runde
1. halvleg
1. quarter
Begge hold virkede lidt rustne i starten, som vi skulle hen til slutningen af 1. quarter før der kom gang i scoringen. Det var 49ers som kom først på tavlen, da der var TD ved Davis og føring på 7-0, men Packers svarede hurtigt igen og udlignede til 7-7 på et TD af Randall Cobb.
2. quarter
Spillet bølgede frem og tilbage, uden score, men lidt drama kom der da, i form af et lille slagsmål, efter en svinestreg af Clay Matthews mod 49ers quarterback Kaepermick. Det blev efterfølgende straffet af et TD af Boldin. Der var tænding på begge mandskaber efter slagsmålet, men der kom dog lidt ro på igen. 49ers brændte et fieldgoal forsøg i slutningen af 2. quarter. I det sidste minut fik Finley udlignet til 14-14. Finley havde ellers lige fjumret en bold væk som han burde have grebet, og 49ers fik bolden.
Det var just ikke det bedste spil vi fik at se i første halvleg, men begge forsvar fungerede rimeligt, hvilket er typisk for kampene i starten af sæsonen. Det tager altså længere tid at få aftalerne på plads i angrebet. 49ers nye spiller Boldin
2. halvleg
3. quarter
Davis scorede sit andet TD midt i 3. quarter, og bragte fortjent 49ers foran 21-14. Packers svarede atter tilbage og fik udlignet på et TD af Nelson til 21-21. Det var som Packers fik spillet til at fungere bedre, og Rodgers fik fyret nogle gode bolde afsted, mens det kneb mere for Kaepermick at få angrebet til at fungere.
4. quarter
49ers startede med at score på et fieldgoal , og kom derfor foran med 24-21. Packers fik dog efterhånden overtaget i kampen, og kom foran 28-24 på et TD af den unge Lacy. Der blev dog hurtigt svaret tilbage fra 49ers, da Frank Gore med et TD gjord e det til 31-28. Til sidst scorede 49ers på et field goal, og vandt den meget lige kamp med 34-28.
Godt at der er kommet gang i NFL igen. Der er mere action i amerikansk fodbold end de traditionelle fodboldkampe. Sporten er dog ikke ufarlig, og der er en del skader, hvilket vel ikke er så underligt, da der spilles hårdt. Dette er ikke sundt for spillerne i længden, da de skal leve videre efter deres fodboldkarriere. Mange får problemer med bevægelsesapparatet og depressioner. Nogle ryger ud i misbrug, så der er også en bagside af denne sport.
Ravens fumlede sejren væk
Ravens vs Saints 17-23
Dagens første kamp var mellem Ravens og Saints, og det var en meget lige kamp, hvor Ravens havde sejren inde for rækkevide i det sidste minut, men fumlede bolden væk. I det hele taget var det ikke den bedste kamp mellem to jævnbyrdige mandskaber