Packers vandt drama
Packers vs Bears
Packers vandt drama. Her til aften var der sat vand over til et drama mellem Packers og Bears, og her vandt Packers knebent med 33-28.
1. Quarter
Det var den gamle Rodgers der var på banen. Han startede godt med gode præcise kast, og et godt overblik. Han fik god beskyttelse af o-linen, men man kunne godt se at han passede lidt bedre på sig selv. Han fik i starten af 1. quarter bolden ned i red zone, og så blev Rodgers intercepted. På det efterfølgende drive scorede Forte TD for Bears, og bragte sig foran med 7-0. Cutler viste her godt spil med gode kast, og viste godt lederskab. Begge forsvar var ikke på toppen her i 1. quarter, de sad stadig i det varme omklædningsrum, for der var hundekoldt i Chicago.
2. Quarter
Packers begyndte med bolden. Rodgers kastede et lidt upræcist kast til Nelson. Han tabte det lige over i hænderne på en Bears spiller. Bears fik dog ikke noget ud af det efterfølgende drive, og de måtte punte. På det efterfølgende drive så vi atter Rodgers store overblik. Han fik bolden bragt ned i field goal afstand, hvor der sikkert blev scoret, og reduceret til 7-3. Begge forsvar kom bedre i gang i 2. quarter. Så scorede Packers TD, på en mærkværdighed. Rodgers bliver presset til en fumble, og bolden kommer hen til en Bears spiller, men han samler den ikke op, for han tror at der bliver fløjtet. I stedet samler Boykin fra Packers bolden op, og lunter ned i end zone. Så nu stod der 10-7 med 3:28 tilbage af 2. quarter. Der gik ikke længe før det var Bears tur til at fjumre, og Packers fik bolden igen. Rodgers fik bolden ned i end zone, men måtte nøjes med et field goal til pausestillingen 13-7.
En lidt mærkværdig 1. halvleg med alt for mange fejl. Nu spillede de også under dårlige vejrforhold, som just ikke gjorde det nemmere at finde håndtaget på bolden. Håber på en bedre spillet 2. halvleg.
2. halvleg
3. Quarter
Packers startede med bolden, men måtte punte. Her lavede Hester et flot punt return på 49 yards. Så nu bankede Bears alvorligt på til red zone, og der kom de. Forte var igen på pletten, efter et flot designet spil, så nu var det Bears der var foran med 14-13. På det efterfølgende drive, fik Packers bolden ned i red zone, og Cobb scorede let TD til 20-13. Bears forsvar var helt væk i denne situation. I Bears næste drive, lavede Cutler et super kast, og nu var bolden nede på 1 yard linjen, efterfølgende score Forte endnu et TD, så nu stod der 21-20. I dette drive var det Packers forsvar der tog sig en morfar. Det efterfølgende drive gav ikke point til Packers, så nu var Bears igen på bolden, og den blev hurtigt bragt ned i red zone.
Forsvarene var ikke eksisterende i 3. quarter, men Bears havde det mindst dårlige. Det var helt klart at Packers savnede Clay Matthews.
4. Quarter
Bears begyndte med bolden i red zone, og efter 5 sekunder scorede Marshall TD. Så nu stod der 28-20 til Bears. Packers svarede igen med et godt drive, og en småskadet Lacy scorede et ret let TD til 28-27. Så fik bolden lidt frem og tilbage. Med ca. 6 minutter tilbage fik Packers bolde, da deres forsvar endelig tog sig lidt sammen, og nu havde de en gylden chance for at bringe sig foran og lukke kampen. Det gjorde de med 38 sekunder tilbage, hvor Cobb lukkede kampen med et TD til 33-28. Packers gik efter 2 ekstra point, men den gik ikke.
Det var en mere spændende kamp end velspillet. Der var ikke meget godt forsvarsspil fra nogle af holdene. Rodgers gjorde det rimeligt, og er på vej frem. De andre hold skal passe på Packers, men der skal arbejdes med forsvaret.