Ny Broncos sejr
Broncos vs Chiefs
1. Quarter
Begge QB begyndte med at blive intercepted. Det var et par gode forsvar der var på banen, mens det kneb mere i angrebene. Det var først Chiefs der kom på tavlen, da Hemingway scorede TD og kom foran med 7-0. Peyton og hans receivere virkede ikke helt på toppen i 1. quarter.
2. Quarter
Her kom der virkelig gang i den. Der var kun spillet 7 sekunder, da Decker udlignede Chiefs føring. Chiefs svarede omgående tilbage med et return på 108 yards, hvor Davis igen bragte Chiefs foran med 14-7. Da var der spillet 20 sekunder af 2. quarter. Peyton blev igen intercepted, hvorefter Fasano kunne bringe Chiefs foran med 21-7. Punterne blev just ikke overanstrengt i 1. halvleg, da der enten blev intercepted eller scoret. Scoringen var dog ikke ovre endnu, for Moreno ville også være med, da han med et TD reducerede til 21-14.
1. halvleg blev en underholdende affære, men Peyton og hans angreb var ikke på toppen, men Smith og hans mandskab spillede en god 1. halvleg.
2. halvleg
3. Quarter
Broncos startede 2. halvleg godt, det var som om det var et helt andet hold der var på banen, og der gik ikke længe før der var udlignet, og det var Decker der stod for udligningen til 21-21. Nu trådte Peyton for alvor i karakter, og han vågnede op af døsen, og der gik ikke længe før Broncos var foran for første gang i kampen med 28-21, og det var igen Decker der var på pletten, efter et godt Broncos drive. Det stod Broncos på hele 3. quarter, men intet fungere for Alex Smith og hans tropper, så punteren fik da sparket lidt.
4. Quarter
Broncos startede 4 quarter med et TD, og gæt hvem der scorede? Rigtigt igen Decker til 35-21. Nu så det sort ud for Chiefs. QB Smith vågnede dog op, og lavede et godt langt drive, hvor angrebet spillede virkeligt godt. De afsluttede med et TD. Og fik reduceret til 28-35 med 6:32 tilbage. Skulle der måske nu atter komme spænding i kampen? Det kom der ikke, på trods af at Chiefs havde en gylden mulighed for at udligne, men Broncos forsvar lukkede af.
Chiefs gjorde det generelt godt, og QB Alex Smith spillede en god kamp, men hans receivere var mindre heldige. De savner kvalitet på de pladser. Heller ikke forsvaret stod alt for godt. Broncos og Decker udnyttede at han spillede over for en 1. års spiller, utroligt at den unge mand ikke fik mere hjælp på den plads.
Broncos er et hold vi skal regne med, da de har kvalitet over det hele, men det store spørgsmål er Peyton om han kan overleve at spille i kulde, for det er han jo ikke vild med. Årets finale, Super Bowl, skal jo spilles i koldt vejr i New Jersey, men det er jo ikke sikkert at Broncos når så langt, men de er et godt bud.