Min TV dag 6-1
Atter lidt fodbold, men ellers ikke meget anden sport, men det skal nok komme.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet. 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Auktionshuset” gaaab. 20:30 ”DR Dokumentar: Den fordømte Moske”. Moskeen på Grimhøjvej i Aarhus har været inde i et stormvejr, og kræves lukket, da den skulle stå for ekstreme holdninger. DR undersøger sagen. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Madmagasinet”. Denne gang skal der kigges på rugbrød, som ikke altid er så sundt som vi tror. 22:20 Sporten. 22:30 ”Johan Falk: GSI – Gruppen for særlige indsatser”. Efter 5 år i Interpol vender Johan Falk nu hjem til Göteborg, hvor han bliver ansat i GSI, som er en eliteenhed mod grov organiseret kriminalitet. Hans første opgave er at fange en bande der begår brutale røverier på pengetransporter.
TV2 sender kl. 20 ”Årgang 0”. Det er nu teenagere vi har med at gøre, og de er ikke altid lige nemme at have med at gøre. For tre af de unge står den på konfirmation. Mon ikke snart man skal kigge lidt på konfirmationen? For det er da en forældet tradition. Før i tiden talte man om at gå ind i de voksnes rækker, men sådan er det ikke mere. Mange skulle efter 7. klasse ud at tjene, men nu om dage venter der mange års skolegang. Mon ikke man skulle udsætte konfirmationen i nogle år? 20:50 er vi atter med det danske sundhedsvæsen på arbejde i ”Holder Danmark i live”. 21:40 ”Station 2 Politirapporten”. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:40 ”Natholdet”, hvor Anders har fået besøg af Sonja Richter.
DR2 viser kl. 20 ”Dokumania: Geroge Harrison – Living in The Material World”. Det er anden del af Scorseses portræt af George Harrison. 21:50 ”Retfærdighedens ansigt”. Hvert år bliver over 100 mennesker ofre for syreangreb. I langt de fleste tilfælde er det kvinder der overfaldes af deres ægtemænd eller familier. Straffen for overfaldene er minimale eller en meget lille straf. Det er som om det er accepteret i samfundet at vansire kvinder på den måde. Vi følger to ofre og deres kamp for retfærdighed.
22:15 kan du se zombie komedien ”Shaun Of The Dead”, med Simon Pegg, Kate Ashfield og Nick Frost. Shaun på 29 er en sløv padde, som tilbringer meget af sin tid på den lokale pub med vennerne. Det er kæresten Liz godt træt af, og vil forlade ham. Han vågner dog op, da en flok zombier indtager London, for nu skal der kæmpes for London og kæresten.
På DR K kan du 22:20 se klassikeren ”Vildt blod” med James Dean og Natalie Wood. Gymnasieeleven Jim har det med at komme i dårligt selskab, og er slet ikke forstået af sine forældre. For at imponere sine kammerater deltager han i et væddeløb, som ender fatalt, han flygter sammen med 2 andre ud til et forladt palæ.
Charlie sender 20:55 ”Krydstogtskibet – Panama”. Kursen er nu sat mod Panama. Førstestyrmanden bliver sendt i forvejen, men han ender med at blive anklaget for et mord han ikke har begået. Der er også andre små historier på det store skib.
Der er komedie på Kanal 5 fra kl. 21, hvor du kan se ””To ugers opsigelse” med Sandra Bullock og Hugh Grant. Forretningsmanden George er afhængig af blæksprutten Lucy. Hun har ambitioner, og en dag siger hun op. Hun finder en afløser til George. De finder dog ud af at de ikke kan undvære hinanden.
Heller ikke i dag det mest vilde at sove til, men der er da lidt for alle. Min søde kone vil sikkert se sødsuppe på Charlie, mens jeg nok er mere til James Dean på DR K. i det hele atget skal du holde øje med DR K, hvor der ofte er nogle gode film. Ellers er vi efterhånden mest på DR2 – TV2 bruger vi yderst sjældent, da det er en synkende skude, men lad os nu se hvad de finder på i 2015, for værre kan det ikke blive.
Kommentarer
Min TV dag 6-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>