Min TV dag 5-6
Der er ikke meget sport jeg gider se i øjeblikket. Desuden er det også sommer i morgen, og det skal nydes i fulde drag, så der bliver sikkert ikke set meget fjernsyn i morgen.
DR1 har kl. 18 gensyn med ”Price inviterer – Anne Sofie Espersen”. Spændende at se, hvad der skal laves af guf. 18:30 TV Avisen med Sporten og Vejret. Kl. 19 ugens højdepunkt, for der skal du se ”Disney Sjov”. Kl. 20 skal vi fejres, for der kan du se ”Hurra for Grundloven – 100 året for kvindernes stemmeret”. Du kan se et stort show, hvor der er lidt forskelligt at kigge på. 21:30 TV Avisen. 21:45 Vores vejr. 21:55 den nye komedieserie ”Ditte & Louise” med Ditte Hansen og Louise Mieritz. De mødes til en casting, og har lidt tilfælles, og alligevel ikke. Der er romantisk komedie 22:25 ”Det’ indviklet”, med Merryl Streep, Alec Baldwin og Steve Martin. Den fraskilte Jane har et godt forhold til sin eksmand Jake. Det går helt galt efter et møde på en bar, da de bliver mere end venskabelige. Det er noget rod, for Jake er gift, og en arkitekt er forelsket i hende.
På TV2 kan du kl. 20 se ”Klipfiskene”, hvor nogle kendte skal se på klip fra nettet. 20.50 er der gensyn med ”Blå mænd”, med Thure Lindhardt, Sidse Babett Knudsen, Mick Øgendahl og Troels Lyby. Jesper er en sælger med succes, men han mister alt, da han mister sit kørerkort i en brandert. Han mister sim hotte kæreste, og ikke nok med, skal han i samfundstjeneste på en genbrugsstation. Der møder han nogle specielle typer, som han plejer at se ned på, men dem kan han lære en del af. 22:15 er der gensyn med ”Speed” med Sandra Bullock, Dennis Hopper og Keanu Reeves. En skummel bombemand er blevet noget vred, og har placeret en bombe på en bus. Bussen skal holde en fart på 80 km/t, for ellers sprænger bomben.
Der er spansk film på DR K 21:45, hvor du kan se det spanske drama ”Agora”, med Rachel Weisz. Hun spiller astronomen Hypatia. Hun var den første kvindelige kendte astronom, og levede i 300 tallets Alexandria. Meget var truet af den græsk romerske kirke, der havde patent på sandheden, og ikke mindst byens berømte bibliotek. Det førte til religiøse oprør. Hypatia kæmpede for at bevare den antikke lærdom – lyder lidt bekendt.
På Zulu kan du 20:50 se eventyrfilmen ”Lemony Snicket – en ulykke kommer sjældent alene”, med Jim Carrey, Merryl Streep og Jude Law. Tre børn bliver forældreløse, da deres forældre omkommer i en brand. Børnene arver en formue, men de kan først bruge af de mange penge, når den ældste bliver myndig. De bor derfor på skift hos deres noget specielle slægtninge. De neder hos grev Olof der er noget speciel, men også grådig. Han er ude efter pengene, men børnene er ikke tabt bag en vogn.
Ikke det helt vilde der er på en fredag aften, men det er lige meget, for der skal hygges ude, nu hvor muligheden endelig er der. Godt at jeg har fri i morgen, og vejret skulle arte sig, for der er masser der skal ordnes ude. Græsplænen er efterhånden en ½ meter lang, så den skal også ordnes. Det ender sikkert med at jeg kun når halvdelen af det planlagte, men så når jeg det sikkert en anden dag. Man skal nemlig huske at slappe af.
Kommentarer
Min TV dag 5-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>