Min TV dag 30-6
Ingen fodbold jeg gider se. Nu kunne de danske U21 talenter ellers havde været i en finale, men den gik ikke, for svenskerne havde fået den samme idé. Den danske taktik var ikke god nok. træner Thorup er nok heller ikke den rette til opgaven, men han er sikkert billig.
Kl. 18 er der på DR1 gensyn med ”Price inviterer – Jas Elhøj”. Der skal atter konkurreres på at lave en gang god mad, og de kække brødre plejer at vinde. Det er dejligt at se brødrene lave mad. De sparer ikke på kalorierne, hvilket er herligt, frem for de mange der er fedtforskrækkede. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Skat eller skrammel”. Katrine og Daniel skal vurdere otte genstande, og prøve at sortere de mindre værdifulde fra. Hvis de er dygtige nok, så kan de vinde op til 50.000 kroner. 20:45 ”Kommunens helte og den forsvundne bro”. Tony og Simon er ansatte i Horsens Kommune. De kæmper for at genoprette Gudenåens natur, og bevare de skatte de er begravet. De gør de med passion og finurlighed. 21:30 TV Avisen. 21:55 Sporten. 22:05 gensyn med første del af ”Maria Wern: Stum sidder guden”. Anden del kommer 22:50. Maria skal denne gang efterforske et bizart mord. En mand er fundet hængt op i et træ sammen med døde dyr. Der går ikke ret lang tid, før hun har endnu et mord at efterforske. 23:35 er der gensyn med første del af ”Kriminalassistent Cato Isaksen: Slangebæreren”. Cato Isaksen er ansat ved drabsafdelingen Oslo. Hans liv er noget kaotisk, og bedre bliver det ikke, da man finder et lig i hans lejlighed, men en noget kryptisk besked.
TV2 har kl. 20 gensyn med ”Størst”. Denne gang skal Peter til Tokyo, der er verdens største by med 35 millioner indbyggere, og der er nok at se på, bl.a. verdens største fiskemarked. 20:50 står den også på fisk i ”Gutterne på kutterne”. Der er byfest i Thorupstrand, hvor der er fiskebuffet til 300 mennesker. Der er mange frivillige til det store arrangement, men der er lidt bøvl med et telt. 21:25 ”Vi elsker biler”. Grau og Breinholt kigger på en bil med en del ekstraudstyr, og en som ikke kører langt på literen. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:40 gyseren ”Bag Facaden” med Michelle Pfeiffer og Harrison Ford. Det er en føl gyser, og den slags omtaler jeg ikke. Derfor fortæller jeg ikke om at universitetsprofessor Norman er bekymret for sin kone, der efter en ulykke er begyndt at høre stemmer, og se noget hun ikke burde kunne se.
DR2 har kl. 20 ”Dokumania: Mr. Dynamite – Historien om James Brown”. Det er et portræt af et af det 20. århundredets mest indflydelsesrige kunstnere.
DR3 sender 20:30 ”Turismens mørke side – Thailand”. Man kan komme til Thailand for små penge, og leve som en lille konge for små penge, men der er en bagside. Personalet på hotellerne får en ussel løn, og lever under kummerlige forhold. En engelsk journalist går undercover, for at se nærmere på arbejdsforholdene, og de ansattes boliger. Der er mere gyser 21:30, hvor du kan se ”1408” med John Cusack og Samuel L. Jackson. På et hotel er der et hjemsøgt værelse, hvor folk dør som fluer. Grum film,. Som jeg ikke vil anbefale. I det hele taget forstår jeg ikke, hvorfor folk gider at se den slags grusomheder – de giver jo mareridt.
Så hellere se den gamle komedie på DR K 22:35. Det er den engelske ”Elvira går igen” med Rex Harrison . han spiller forfatteren Charles, der er ved at skrive en bog om spiritisme. Han vil derfor studere fænomenet nærmere, så derfor holder han en seance i sit hjem. Den ånd der bliver manet frem er hans første kone Elvira, og han er den eneste der kan se og høre hende. Det er den nuværende kone ikke tilfreds med.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk fra kl. 22. Se den noget specielle krimi.
Nu kommer sommeren snart, så grillen er kørt i stilling, og er nu pæn og ren. Nu mangler jeg bare at får købt kul, og noget til at stege på den. Så nu skal der købes pølser – man griller ikke uden pølser. Der er ellers mange ting der kan grilles, hvilket jeg oplevede, da vi var hos nogle colombianere. De grillede en del grønt mm. Der er vi danskere mere traditionelle – vi vil have masser af kød, og måske lidt kartoffelsalat eller en grøn salat, men helst ikke for meget af den slags. Grill er nu en mandeting – endnu.
Kommentarer
Min TV dag 30-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>