Min TV dag 29-1
Fodbold er der, men ikke noget jeg kan anbefale. Den står mest på håndbold, men ikke lige i dag. Det er sorgens dag efter nederlaget til Spanien, efter en udmærket kamp. Lidt dumt at vi ikke tabte til Polen, men man kan tale for og imod at tabe en kamp med vilje eller ikke stille med bedste hold. Vi er tit for naive i Danmark.
18:30 er der TV Avisen med Sporten på DR1. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 Skattejægerne, hvor Zzzzzzz….. en flok opkøbere jagter en god handel, de kan tjene en masse penge på i deres butikker. 20:30 ”Mary: Kronprinsesse med en sag”. Hun har en god sag, og det er kvinders rettigheder, for de er undertrykte i mange lande. Op til det store indsamlingsshow kigges der på flere steder der har brug for støtte, og det er ikke så få. Kl. 21 ”Kontant: Drømmeflyet svigter igen og igen”. Norwegian har haft en del bøvl med deres indkøbte fly, der har haft en del børnesygdomme. Det er lidt ærgerligt, for der skulle være bedre benplads og højere til loftet. Mange har glædet sig til en tur i de fine fly, men er i stedet blevet spist af med et andenrangs fly. Ikke nok med det, så har der været lange ventetider. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Bag Borgen: Skolevalg – manglen på unge stemmer”. På 800 folkeskoler skal de unge sætte kryds ved det parti de er mest enige med. Resultatet analyseres, og to politikkere spørges om de ikke selv er skyld i den store politikker lede der efterhånden er i Danmark? Der skal snart skiftes ledere i de store partier, da ikke ret mange har tillid til hverken Løkke eller Thorning – de begge mangler format. De skal nye boller på suppen. 22:20 VM i Qatar. 22:30 er der gensyn med ”Hercule Poirot: Mordet i det blå tog”. Det blå tog er toget til Nice, og ombord på dette er der nogle fine mennesker og Poirot. Der finder selvfølgelig et snedigt mord sted, så Poirot kan få gang i de ”små grå”.
TV2 sender kl. 20 ”Den åbne grænse – Razzia special”. Danmarks grænser krydses hver dag af mange mennesker og køretøjer, men det er ikke alle der har rent mel i posen. Vi er hundefører Torben på arbejde, og der er nok at lave. 20:40 ”Station 2: Stop tyven”. Der bliver begået alt for mange indbrud i danske hjem, nemlig ca. 35.000, og det er jo ca. 100 om dagen. Station 2 sætter fokus på problemet, og giver gode råd til, hvordan man undgår at få besøg af tyven eller tyvene. En del at tyvene er narkomaner, og der kunne m,an måske sætte ind med ændring af narkoregler. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 Håndbold: VM studiet. 23:15 Natholdet med Anders og Ulrich Thomsen.
Kl. 20 kan du se ”DR2 Live: Socialpolitikken – uegnet for børn”. Der skal nu evalueres på den sociale indsats efter serien ”Børneadvokaten”. Lene Johansen har debattører i studiet. Man skal nok passe på med blindt at stole på børn og unge. Jeg har selv oplevet løgne historier, som blev taget for alvorligt af nogle godtroende personer som ikke kendte den unge. Der er selvfølgelig også saqnde historier om overgreb, og der er alt for mange. De er noget af en jungle at navigere i.
Charlie viser 21:05 anden del af ”Rosamunde Pilcher’s September”, hvor der er en mørk hemmelighed mellem to slægter i en lille hyggelig skotsk by.
Der er action på DR3 21:30, hvor du kan se ”Sidste nedtælling” med Jeff Bridges og Tommy Lee Jones. Den tidligere bombeekspert Jimmy underviser nu i stedet for at demontere bomber, men inden længe skal han genoptage sit gamle arbejde, dan hans gamle læremester vil have ham ud i marken igen.
Der er lidt af hvert at kigge på, og atter er det nok DR1 der trækker mest, men det kunne måske også være en god idé at få gode råd om indbrud – dem er der alt for mange af, og politiet gør ikke det store. De har alt for travlt med at fange slemme cyklister uden lygter. De er altså også vildt farlige. Politiet skal have flere midler, og bliver bedre til at prioritere deres tid.
Kommentarer
Min TV dag 29-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>