Min TV dag 27-4
Ikke en dag uden fodbold.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores Vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Kender du typen?”, med Glad og Møldrup. De skal atter regne ud, hvilket kendt der bor i det hjem de besøger. Det er et stort hus på 600 kvm. 20:45 ”Luk mig ind – det er Blachman”. Det er noget af en opgave den skaldede trommeslager er på, for der er masser af ensomme mennesker. Folk har ellers så mange fritidsaktiviteter, men det er ikke på mode at være noget for andre, man skal udvikle sig selv. Det kunne man gøre ved at være noget for ensomme. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Tyrkiets to ansigter”. Tyrkiet er et dejligt land, hvor der bor en masse flinke og sympatiske mennesker. Tyrkiet er dog ved at komme ind i en skæv udvikling. Nu er ytringsfriheden alvorligt truet. En skoledreng på 16 risikerer 4 års fængsel, da han har fornærmet præsidenten. Præsidenten er noget af en krukke, hvis han lader sig gå på af en fornærmelse af en skoledreng. Præsidenten skulle skamme sig. 22:20 Sporten. 22:30 ”Kriminalinspektør Banks: Begravet”. På bredden af en underjordisk flod skylles et lig op. Det er liget af en fremtrædende kvindelig advokat. Bank tror at morderen skal findes i hendes familie. Der går ikke længe, før der bliver begået endnu et mord.
TV2 sender kl. 20 ”Rita”. Helle, der er skoleder, bliver sygemeldt med stress. Hun mener, at Rita er den rette til at afløse hende. Jeppe flytter hjem igen, pga. mistrivsel. 20:50 ”Familien Danmark – helt privat”. Denne gang står den på kærlighed hos de tre familier. Der er bryllup hos den ene familie, og 19 års kæreste dag hos en anden, men der er ikke plads til meget kvalitetstid, når der er teenagerbørn i hytten. Noget der ikke er befordrende for kærligheden er en tur i helvede, også kaldet Ikea. Der hygger man sig ikke, men der skal man hurtigt ud fra igen. 21:25 kan du se ”Sommerdrømmehuset”. Nu er huset bygget færdigt, så nu skal det indrettes med genbrugsmøbler, og dem er der masser af, og i fin stand. Utroligt så meget der smides ud, men det opfordres vi jo til, for at holde gang i væksten. Skidt måde at holde gang i økonomien. Kl 22 Nyhederne, og 22:27 regionerne. 22:45 Bangkok Airport.
På DR2 kan du 20:45 se ”Alternativ behandling – virker det?”. denne gang skal Lasse kigge på placebo effekten. Den benytter en del alternative behandlere sig af. De narrer hjernen til at tro at man er helbredt for et eller andet. Lasse tager også en tur til Rom, hvor der er forsøg med akupunktur, som ikke er placebo. 21:30 ”Forført af en svindler”. Nina har forelsket sig i en amerikansk soldat, og skal nu til USA for at møde ham. Hun bliver dog fælt skuffet, for han er ikke den mand hun regnede med. Det er nemt at skjule sig bag en skærm, og pynte lidt på ens personlighed, men hvorfor gør folk det? Det undersøger DR2.
Kl 22 Monte Carlo på DR3.
6eren viser kl 22 actionfilmen ”The Rock”, med Sean Connery, Nicolas Cage og Ed Harris. Alcatraz er besat af elitesoldater, afført af den gale oberst Francis X Hunnel. Han har taget en flok turister som gidsler, og truer med at bombe San Francisco med biokemiske våben. FBI beder Mason om hjælp, da han er flygtet fra den berygtede fængselsø. Hun skal han bryde ind sammen med en FBI agent, der ved en del om biokemi.
Min TV dag slutter på Canal 9. hvor du kan se to afsnit af Monk fra kl. 22.
Så er den nye uge startet. Mandag er ugens værste dag, for kollegaerne er trætte, efter en alt for travl weekend. Det er jeg ikke, for jeg er god til bare at lave ingenting, hvis det er det der er brug for. Det kunne være man skulle starte et kursus i, hvordan man slapper rigtigt af, for det er der alt for mange der har glemt.
Kommentarer
Min TV dag 27-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>