Min TV dag 27-1
Lidt seværdigt fodbold er der i dag.
18:30 er der TV Avisen med Sporten på DR1. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 Zzzzzzz……. ”Auktionshuset”, et program der egner sig bedre til TV2, hvor de i forvejen sender så meget kedeligt. 20:30 ”DR1 Dokumentaren: Børnene med de blå mærker”. Er det forældrenes søgen i opmærksomhed, der gør at de påfører deres nyfødte tvillinger blå mærker? Det er myndighederne i tvivl om. Forældrene bedyrer deres uskyld, og mener det er en sjælden sygdom. DR har fulgt familien gennem et år. 21:30 TV Avisen. 21:55 Madmagasinet, som denne gang sætter fokus på lakrids, for sundt er det sikkert ikke, og lakrids er der sikkert ikke ret meget af i danskernes yndlingsslik. 22:20 VM I Qatar. 22:30 er der gensyn med ”Johan Falk: Leo Gaut”. Der er udbrudt krig om Göteborgs restauranter. Da en restaurantejers bil bliver sprængt i luften udenfor en skole, må Johan & Co i aktion. Under efterforskningen kommer Johan i forbindelse med en gammel kending.
På TV2 kan du kl. 20 se ”Årgang 0”, hvor der er dømt ferie, og de unge mennesker skal lidt forskellige steder hen. 20:50 ”Holder Danmark i live”. Vi er besøg hos to jyske hospitaler, og der er nok at se til. 21:40 Station 2 Politirapporten”. Vi er med Nordsjællands Politi på arbejde. De skal efterforske et indbrud i et dækcenter, hvor tyvene har sløset lidt. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 Håndbold: VM-studiet. 23:15 Natholdet, hvor Anders har besøg af Bente Fabricius-Bjerre.
DR2 sender 20:45 ”Dokumania: Webjunkie”. Internetafhængighed er i Kina anerkendt som en klinisk lidelse. En del unge kinesere udvikler et overforbrug af nettet, men det kan kureres. De unge kommer på en klinik, hvor de bliver udsat for streng disciplin og gruppeterapi. Måske vi skulle indføre noget lignende for danskere og deres mobil forbrug, for det er gået over gevind. Kl. 22 ”Lige til stregen – Satiretegnernes magt”. Det plejer at være en mandedomineret branche, men i Sverige er det kvinderne der også har taget over hos satiretegnerne.
Kanal 5 sender kl. 21 ”Life as We Know It”, med Katherine Heigl og Josh Duhamel. Da deres fælles venner omkommer i en ulykke, må den sirlige Holly og ungkarlen Eric tage sig af det barn de stod fadder for. De flytter sammen for at give det lille barn en sund opvækst. Spørgsmålet er om det går i længden.
20:35 sender Charlie den danske b-film ”Guld til præriens skrappe drenge” med Dirch Passer, Preben Kaas, Willy Rathnov og Paul Hagen. De fire skrappe drenge skal overvåge en guldtransport, og det går selvfølgelig ikke først efter planen.
Tja, hvad skal man efterhånden sige, for ikke at lyde negativ hele tiden? Hvis man ikke siger sin mening, så tror andre jo er man er tilfreds med det eksisterende. Hvis alle bare accepterer tingene som de er, så kommer man ikke ud af stedet. Man skal stille spørgsmål ved det eksisterende, for ellers udvikler man sig ikke, så ender man bare med at stå i stampe, men det er der sikkert mange der er tilfredse med.
Kommentarer
Min TV dag 27-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>