Min TV dag 26-6
Du må vente med fodbold til i morgen, for der skal de danske talenter i aktion, men mere om det i morgen.
Kl18 er der på DR1 gensyn med ”Price inviterer – Mayianne Dinesen”. 18:30 TV Avisen med Sporten og Vejret. Kl. 19 ugens højdepunkt, for der skal du se ”Disney Sjov”. Riv en time ud af den travle hverdag, og mor dig, for dagligdagen er lidt for travl. Kl. 20 er der gensyn med ”Hvem var det nu vi var”. Jacob har besøg af Gintberg, Huxi, Pernille Rosenkrantz-Theil og Søren Pind. Året er 1996, hvor nogle håndboldpiger henrykkede nationen. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vejr, og det ser nu ud som om, vi får en lille uge med sommervejr. 21:25 ”Ditte & Louise”. De to tøser skal bl.a. til fødselsdag hos Basim. 21:55 det amerikanske komediedrama ”We Bought a Zoo”, med Scartlett Johansson og Matt Damon. Benjamin er enkemand, og vil give sine to børn en ny start, så de flytter på landet. Med i købet er der en slidt zoologisk have, og en nydelig dyrepasser. De vil prøve at renovere haven, og føre den tilbage til fordums storhed.
TV2 sender kl. 20 ”Klipfiskene”, hvor der skal kommenteres og gættes på klip fra nettet. Kl. 21 er der gensyn med komedien ”The Heartbreak Kid” med Ben Stiller og Michelle Monaghan. Ungkarlen Eddie møder den eneste ene, og de gifter sig hurtigt, men det viser sig at hun ikke er specielt omgængelig. Hun låser sig inde på deres hotelværelse. Eddie møder den søde Miranda, som han falder for, men han er jo en gift mand.
Der er drama på DR2 kl. 20, hvor du kan se ”Quills” med Geoffrey Rush, Kate Winslet, Joaquin Phoenix og Michael Caine. Vi er i Paris, omkring 1800, hvor den berygtede eventyrer Marquis de Sade er blevet buret inde i en anstalt, men han får alligevel smuglet sine erotiske historier ud. det er regimet trætte af, så de hyrer en brutal læge, for at få ham dæmpet.
DR3 har gensyn med det autentiske drama ”Tina – What’s Love Got to Do with It”, med Angela Bassett og Laurence Fishbourne. Den unge Anna Mae Bullock falder for Ike Turner. Han får gjort hende til en superstjerne, men han er ikke alt for sød ved hende. Langt om længe tager hun sig sammen, og stikker af fra ham, men det er ikke uden drama.
DR K sender kl. 21 musikfilmen ”Blue Hawaii” med Elvis Presley. Han spiller Chad, der kommer hjem fra Hawaii, Hans fine familie forventer at han gifter sig, og går ind i familiefirmaet, men han har andre planer.
Kanal 4 sender kl. 21 det erotiske drama ”9½ uge” med Kim Bassinger og Mickey Rourke. Galleriejeren Elizabeth, og børshajen John indleder et forhold. Hun bliver ført ind i en helt ny verden, og får brudt sine grænser. På et tidspunkt har hun fået nok, og føler sig udnyttet. Derfor afbryder hun forholdet efter 9½ uger, men hvilke 9½ uger. filmen står som en af de mest sexede, på trods af den er ret middelmådig. Se den, for den kan helt sikkert anbefales.
Nu vi taler om middelmådighed, så er dagens TV helt bestem heller ikke noget at råbe hurra for. Der er alt for mange genudsendelser, så det kan godt være den i stedet står på den nye bog jeg har købt. Det er nu rart at læse lidt, for det gør jeg ikke alt for meget mere. Jeg bruger mere og mere PC og telefonen til underholdning. Det er vigtigt at træne sine øjne, for ellers bliver de dovne – husk det, for briller er dyre. God weekend.
Kommentarer
Min TV dag 26-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>