Min TV dag 25-5
Der er sørme også fodbold i dag – der er bl.a. fire kampe fra Superligaen.
18:30 TV Avisen med Sporten og Vejret. Kl. 19 er dr gensyn med ”Hammerslag i Toscana”. Hammerslag er taget til det lækre Toscana, hvor der skal gættes priser på tre boliger. De ligger i Pisa og byernes by Firenze. Kl. 20 ”I hus til halsen III”. Anders og Kim skal hjælpe endnu et fraskilt par med at få deres hus solgt, inden deres økonomi går helt i vasken. Det er trist at så mange par bliver skilt. Alt for mange giver nok for hurtigt op, mens nogle bliver sammen for længe for børnenes skyld. 20:45 ”Da krigen kom til Toftlund”. Der er stadig delte meninger om asylansøgerne, men de møder op til eksotisk mad og dans. 21:30 TV Avisen. 21:45 Fodboldmagasinet, hvor du kan se mål fra superligaen, hvilket sikkert er hurtigt overstået, for der scores ikke mange. 22:15 den danske film ”I Lossens Time” med Sofie Gråbøl og Søren Malling. Forskeren Lisbeth kontakter præsten Helen, da hun har brug for hjælp. Lisbeth udfører et eksperiment med traumatiserede og voldelige indsatte. De får ansvaret for et kæledyr, men eksperimentet ender galt, da en ung mand prøver at tage sit eget liv. Han begrunder det med, at det er Guds plan. De to kvinder skal prøve at redde den unge mand.
TV2 sender kl. 20 ”Hjørdis”. Hun arbejder med sin teatergruppe, hvor børnene ikke er særlig talentfulde, så der skal andre metoder til. 20:35 ”Kampen om det tunge vand”. Der arbejdes stadig på at finde en vej til at få sprængt fabrikken i luften, så at tyskerne ikke får sin atombombe. 21:25 et amerikanske drama ”München” med Eric Bana og Daniel Craig. Efter at 11 israelske sportsfolk blev myrdet ved OL i München i 1972, planlægger Israel en hævnaktion mod terroristerne – alle skal dræbes. Men er det nu også en genial idé? Det styrker nemlig den palæstinensiske modstand.
Du kan se anden og sidste del af ”Helbredelsen” kl. 20. Tom studerer lægekunst i Persien hos Ibn Sina, og kommer på arbejde, da pesten kommer.
På Kanal 5 kan du kl 21 se den først, som er den fjerde stjernekrigsfilm. På engelsk hedder den ”Star Wars: Episode IV – A New Hope” eller Stjernekrigen på dansk. Medvirkende bl.a. Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher. Historien kender vi, og går igen i masser af film, nemlig det gode mod det onde. Denne foregår bare ude i rummet i en fjern galakse med en masse mærkelige væsener. Luke Skywalker skal sammen med sine nye venner ødelægge Dødsstjernen. Han opdager han har særlige evner, nemlig ”The Force”. Jeg kan bedre lide de gamle film frem for de nye, men det er sikkert fordi de var nyskabelser, da de kom frem, da havde verden ikke set noget lignende. Nu om dage er det ikke noget særligt, men vi må tænke på at filmen er fra 1977, hvor PC endnu ikke var allemands eje
Min TV dag slutter på Canal 9 med 2 afsnit af Monk fra kl. 22.
Jeg bladrer og bladrer i TV oversigter, men kan ikke finde rasende meget guf, som jeg har mulighed for at se. Min TV pakker er ellers dyr nok, og er atter steget. Det ender med at jeg dropper den dyre TV pakke og bruger de mange nettjenester, men de er heller ikke gratis – kun DR, men det er det jeg ser mest. Det er bare lidt mere bøvlet at skifte kanal.
Kommentarer
Min TV dag 25-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>