Min TV dag 25-1
I dag er der lidt fodbold, men ikke rasende meget. Håndbold er der helle ikke noget af. du kan til gengæld se basket på TV2 Sport fra 18:55, hvor Chicago spiller mod Miami. 21:30 er det Cleveland mod Oklahoma City
DR1 sender kl. 20 4. del af ”Arvingerne II”. Emil er med hjem fra Thailand, men er mærket efter sit ophold i det thailandske fængsel. Han tager med hjem til Grønnegaard for at komme til hægterne. Der er Grto skuffet over at Thomas ikke kæmper mere for Melody. 21 Søndag , som kigger på et aktuelt emne, og det kunne være menneskerettigheder i Saudi Arabien. For dem går de ikke så meget op i, heller ikke ytringsfriheden. Hvis de ikke havde en hulens masse olie, så var vi ligeglade med dem. 21:40 VM I Qatar. 21:50 den engelske miniserie ”Jamaica-kroen” i to dele. Den unge forældreløse Mary, rejser i 1821 til Cornwall for at bo hos sin tante. Hun er gift med Joss. Han er vært på den berygtede Jamaica Kro, og ikke nok med det, er han leder for en smuglerbande. Mary forelsker sig i Joss’ lillebror Jem.
På TV2 kan du kl. 20 se ”Toppen af poppen”, hvor det denne gang handler om Anna David. Kl. 21 er der gensyn med ”Unknown Identity” med Liam Neeson og Diana Kruger. Amerikanske dr. Martin Harris holder foredrag i Berlin. Han kommer ud for et autouheld, og da han vågner op, opdager han at konen ikke kan kende ham. En anden har neglet hans identitet. Derfor skal Martin nu på jagt efter sandheden. Han får lidt hjælp fra en pensioneret Stasi agent.
DR2 sender fra kl. 21 de to sidste afsnit af ”Bankerot”, hvor der er en del løse ender der skal på plads.
Charlie sender 20:50 den danske film ”Don Olsen kommer til byen” med Dirch Passer og Buster Larsen. Don Olsen er en omrejsende livsnyder, og kommer en dag til Middelkøbing, hvor han hurtigt bliver gode venner med manufakturhandler Thorsen. Efter ankomsten begynder der at ske lidt mere i den eller så kedelige og regelrette by.
På 6eren er der gensyn med ”The Lincoln Lawyer” med Matthew McConaughey og Marisa Tomei. Forsvarsadvokaten Haller klarer forretningen fra bagsædet af sin Lincoln Continental. Han plejer at forsvare almindelige småforbrydere, men pludselig får han en tung sag, da en playboy anklages for mord. Den sag bliver ikke så enkel, og den er heller ikke ufarlig.
Min TV dag slutter med en stak afsnit af M*A*S*H på Canal 9 fra kl. 23.
Atter ikke det vilde at se på, men det er jo lige meget, for en ny uge truer. Tidligt skal man op, for at møde kl. 8. Det er der ikke meget ved, specielt ikke i tåge og mørke. Det skulle forbydes at møde så tidligt, da man ikke er færdig med at sove, når man står op lidt over seks. Det er faktisk der man sover bedst, så måske skulle der kigges lidt på de tidlige mødetider. Jeg havde intet imod at møde en time tidligere.
Kommentarer
Min TV dag 25-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>