Min TV dag 24-6
Også kampe fra U21 fodbold EM, og nu skal det afgøres, hvem Danmark skal møde i semifinalen, flot af de danske talenter, at de nu er blandt de fire bedste i Europa. Ikke nok med det, så har de kvalificeret sig til næste års OL.
Kl. 18 har DR1 gensyn med ”Price inviterer – Birgitte Raaberg”. Der skal dystes på nadlavning, hvor Pricerne for det meste vinder. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr, som nogle er begyndt at boykotte, da vejrudsigten ikke er værd at spilde sin tid på. der skulle dog komme et par gode dage i næste uge – og det var så den sommer. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 går der kage i DR1, for der kan du se ”Tobias på kageeventyr – Ungarn”. Kagekunstneren Tobias er i det sydøstlige Ungarn, hvor de også er gode til det med kager. Og det er kager med svinefedt, dild og løg, ikke lige noget jeg tror, smager alt for godt. Kl. 20:30 er der gensyn med ”So F***ing Specieal i USA”. Christine er taget til de fede amerikanske stater. Det er ikke noget at sige til, at mange amerikanere bliver så fede, for de spiser ikke sundt, og bevæger sig heller ikke alt for meget. det gør det heller ikke bedre, at man kan købe kæmpeportioner. Sidst jeg var i staterne, fik jeg lyst til ostekugler. Dem plejer jeg normalt at købe en lille pose af, men det kunne jeg ikke få. Man kunne få dem op til en spand, men ellers i ret så store mængder. Kl. 21 ”Hella og Karen elsker mænd”. Denne gang skal der kigges på mænd i uniformer, mærkeligt at det har så stor tiltrækning på nogle kvinder. 21:30 TV Avisen. 21:55 Penge, og der er nok at kigge på. hvad med Grækenland, der har deres problemer, men det er ikke så underligt, når man kan gå på pension son 50årig, og så regner de med at de andre euro-lande betaler regningen. 22:20 Sporten. 22:30 er der gensyn med ”Irene Huus: Ilddansen”. Irene skal efterforske en mordbrand, som har forbindelse til an gammel sag. Hun skal også efterforske en sag om en ældre dræbt kvinde, hvor hun finder gamle hemmeligheder.
Kl. 20 på TV2, kan du se ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”. Sara og Peter er atter i Københavns området, hvor de skal hjælpe to par med at finde en bolig, og det er sikkert ikke så let i den store grusomme by, der er ved at udvikle sig til det vilde vesten. Gad vide hvad politiet går og laver – de er sikkert på jagt efter farlige cyklister med defekte reflekser. 20:50 Fantastiske fund. Nogle kræmmere er på jagt efter gode fund, men dem er der sikkert ikke så mange tilbage af, efter alle de udsendelser der har været om gode fund. 21:35 ”Station 2 Patrulje”. Vi er med på politiets lidt forskellige opgave, lige fra en ældre mand der cykler på motorvejen, til eftersøgning af en kniv. Kl 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:40 den amerikanske romantiske komedie ”The Story of Us”, med Michelle Pfeiffer og Bruce Willis. Katie og Ben har været gift i 15 år, og det er som om, at kærligheden er på retur. Børnene skal på sommerlejr, og mens de er det, prøver de at se, hvordan det er at leve, hver for sig. Hvad er der gået galt? Der er sikkert for mange praktiske gøremål, så de glemmer at de har hinanden.
DR2 har kl. 20 gensyn med første del af ”Rytteriet live fra Bellevue”. Her kan du se mange af Rytteriets skæve eksistenser. Kl. 21 kan du se første del af miniserien ”The Driver”. Vince er taxichauffør, og er kørt død i sit liv. Så han takker ja, da han får tilbudt et job. Han skal være chauffør for en kriminel bande. Det giver både penge og spænding, men det udvikler sig lidt skævt.
Zulu har gensyn med animationsfilmen ”Kung Fu Panda” Pandaen Po er småfed og doven. Han arbejder i sin fars restaurant. Han drømmer om at blive en stor kung fu kriger. Den drøm bliver opfyldt, da han bliver udvalgt til at opfylde en gammelt profeti. Han bliver trænet af sine store idoler, og deres mester, men der lurer en stor trussel.
6eren sender kl. 22 ”Flag of Our Fathers”. Det er historien om de seks mænd der hejste fæaget på øen Iwo Jima. Det var en dyr sejr, men en vigtig sejr for moralen.
Min TV dag slutter med 2 afsnit af Monk på Canal 9 fra kl. 22.
Det er såmænd nogle rimeligt godt der er på tossen, men det meste af det er genbrug, men sådan bliver det den næste måneds tid, for alle tv stationer regner med at vi alle er på ferie. Det er vi ikke, for der er mange der skal arbejde. Vi kan jo ikke bare lukke hele Danmark ned, som man næsten gjorde før i tiden. Det er nu rat at ferien er spredt over helle sommeren. Jeg plejer at holde ferie i september. Der er det billigere, hvis man har råd til at rejse ud. desuden er der heller ikke så overfyldt, som i juli og august. Det er nu rat at have noget at se frem til.
Kommentarer
Min TV dag 24-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>